Ofte stillede spørgsmål

Sociale problemer er et resultat af knaphed. Når få nationer kontrollerer størstedelen af verdens ressourcer, vil der være international strid, uanset hvor mange love og vedtægter der bliver indført. Hvis vi ønsker at sætte en stopper for krig, kriminalitet, hungersnød, fattigdom, kamp for territorier og nationalisme, bliver vi nødt til at arbejde mod en fremtid, hvori alle ressourcer er accepteret som alle menneskers fælles arv.

Vores problemer kan ikke løses i et samfund baseret på penge, spild og udnyttelse af mennesker. I dag bliver penge brugt til at regulere økonomien, til gavn for de få som kontrollerer nationers finansielle rigdom. Medmindre de grundlæggende årsager til planlagt forældelse af produkter, miljømæssig forsømmelse og skandaløse udgifter til militæret bliver behandlet, er vi dømt til at mislykkes. Traktater, blokader, boykot, og lignende tidligere brugte metoder, har ikke virket.

Mange mener at etiske standarder og internationale love vil sikre et bæredygtigt globalt samfund. Men selv hvis de mest etiske personer i verden bliver valgt ind i embedet, vil vi stadigvæk have de samme problemer, såfremt der er mangel på ressourcer. Hvad vi har brug for, er intelligent håndtering af Jordens ressourcer til gavn for alle og beskyttelse af miljøet.

Jorden har rigelige ressourcer. Men at rationere ressourcer gennem monetær kontrol er dysfunktionelt og kontraproduktivt for overlevelse. I dag har vi højt avancerede teknologier, men vores sociale og økonomiske udvikling har ikke fulgt med. Vi kunne let skabe en verden af rigelighed uden underkastelse og gæld, gennem oprettelsen af en global ressource-baseret civilisation.

At leve gennem depressionen i 1929 har hjulpet til at forme min sociale bevidsthed. I løbet af denne tid gik det op for mig, at Jorden stadig var det samme sted, fabriksanlæg var stadig intakte og ressourcerne var der endnu, men folket havde ikke penge til at købe produkterne. Jeg fik fornemmelsen af, at spillets regler, som vi alle må følge, var forældede og beskadigende. Dette begyndte en livslang søgen, hvilket har resulteret i de konklusioner og designs som præsenteres i The Venus Project.

Tilstande af fortvivlelse, lidelse, krig og krigsrelateret profitmageri var tilskyndelsen og inspirationen til mit arbejde. Jeg var også motiveret af den tilsyneladende inkompetence som sås i regeringer, den akademiske verden og manglen på løsninger fra videnskabsfolk. Mange fejler som generalister på grund af deres overspecialisering indenfor begrænsede aspekter af sociale problemer. Videnskabsmænd, politikere og akademikere ser problemer indefra det system de befinder sig i, hvilket er årsagen til problemet i første omgang. Jeg er skuffet over dem, der arbejder på terra-formning (jordliggørelse) af andre planeter, mens vores egen stadig er fuld af krig, fattigdom, hungersnød og miljømæssig forsømmelse.

Efter at have arbejdet med stofmisbrugere, alkoholikere og såkaldte ungdoms kriminelle i New York City, blev jeg overbevist om at man kunne effektivisere sine metoder, ved at, i stedet for beskæftigelse med individer, tage sig af samfundsmæssige omstændigheder, som skaber dysfunktionel adfærd til at begynde med.

Jeg spørger først: "hvad håber jeg at opnå og hvad er den mest simple fremgangsmåde til det givne problem?" Med den mest simple fremgangsmåde, mener jeg, med de værktøjer og informationer som er tilgængelige. Hvis jeg skulle designe det mindst kostbare fly ved brug af minimum materialer med maksimum styrke og en bred sikkerhedsmargen, ville jeg udvælge en ”flyvende vinge”. Den flyvende vinge overflødiggør skrog, bagende, ror og haleplan. Passagererne sidder i vingen. Jeg designede mange variationer af ”flyvende vinger” i begyndelsen af 1930'erne.

Sociale designs skal være baseret på lastekapaciteten af Jordens ressourcer og ikke på bestemte folks ønske, fordel, filosofi eller æstetik. For eksempel er det cirkulære design af byer baseret på minimal forbrug af energi for maksimal social vinding. Når arkitektur bliver koblet med intelligent design, udnyttes den mindste mængde materiale til den sikreste og mest effektive struktur mulig. Som materialer ændres og forbedres, vil arkitekturen og designs i byerne følge med. Dette vil ikke begrænse fordelene, men vil udvide bekvemmeligheder og de varer og tjenesteydelser, som er til rådighed for alle.

Det er nyttesløst at kritisere kulturen vi lever i, uden at fremlægge alternativer. The Venus Project foreslår planer for social forandring, som vil arbejde mod en fredfyldt og bæredygtig global civilisation. Det skitserer en alternativ social konstruktion, hvor menneskerettigheder ikke blot er proklamationer på papir, men en livsstil. The Venus Project har en vision af hvordan verden kan se ud, hvis vi anvender den viden vi allerede har, for at opnå en bæredygtig verdenscivilisation. Det opfordrer til en videnskabelig omstrukturering af vores kultur, hvori krig, fattigdom, hungersnød, gæld og unødig menneskelig lidelse bliver set, ikke kun som let undgåelig, men også uacceptabel. Alt mindre end det vil resultere i en katastrofal videreførelse af de problemer, som er indbygget i dagens verden.

For at sige det simpelt, fokuserer en ressource-baseret økonomi på ressourcer i stedet for penge, og sørger for en retfærdig distribution deraf, på human og effektiv maner. Det er et system, hvori varer og tjenesteydelser er tilgængelige uden brugen af penge, kredit, byttehandel, gæld eller underkastelse.

Det første mål er at fjerne knaphed. En ressource-baseret økonomi overvinder knaphed ved hjælp af vedvarende energikilder plus automatiseret computerproduktion og -lageropgørelse. Det vil konstruere sikre energieffektive byer med avancerede transportsystemer, og vil forsyne universelle sundhedsydelser samt mere relevant uddannelse. Formålet med denne nye sociale konstruktion er at anspore et incitaments-system baseret på menneskelig og miljømæssig omtanke. Det er samtidig hensigten at undgå overfladiske og egocentriske mål for individuel rigdom, besiddelse og magt. Disse nye incitamenter vil hjælpe en person til at udvikle kreativitet og en fuldbyrdelse af selvet, såvel i materiel som åndelig forstand.

Kommunisme gjorde brug af penge og arbejdskraft, havde social opdeling og folkevalgte embedsmænd til at opretholde kommunisternes traditioner. Vigtigst af alt, fjernede kommunismen IKKE knapheden, ej heller havde de en plan eller metode for produktionen af rigelighed. Maskinel produktion vil dominere fremtiden nærmere end menneskers arbejdskraft. Muligvis uden selv at være skyld i det, var den også nødt til at vedligeholde de kæmpemæssige militære udgifter for at beskytte sig selv mod invadering af fascistiske og kapitalistiske institutioner.

At kommunisme er noget lig en ressource-baseret økonomi eller The Venus Project, er et fejlagtigt begreb. Kommunisme er et politisk system som er styret af en form for ideologi, hvilken ikke nødvendigvis vedrører menneskelige eller miljømæssige behov. Kommunismen har penge, banker, hære, politi, fængsler, karismatiske personligheder, social opdeling, bliver styret af udnævnte ledere og gør brug af indoktrinering. Formålet med The Venus Project er at overgå nødvendigheden for brugen af penge. Politi, fængsler og militær vil ikke længere være påkrævet når varer, tjenesteydelser, sundhedsydelser og uddannelser er tilgængelige for alle mennesker. The Venus Project vil erstatte politikere med et computeriseret samfund, hvori alle de fysiske enheder bliver administreret og bearbejdet af computer-systemer. Det eneste område som ikke bliver betjent eller administreret af computere, er overvågningen af mennesker. Dette vil være fuldstændigt unødvendigt og blive betragtet som socialt stødende. Et samfund som benytter teknologi uden omtanke for mennesket har ingen basis for overlevelse. Kommunisme har ingen plan eller metodologi for at virkeliggøre deres idealer og vil ultimativt gå over i historien som fejlende sociale eksperimenter, side om side med kapitalisme, fascisme og socialisme.

En af kommunismens anliggender er arbejdskraftens og arbejderklassens tilstand. The Venus Project har sine overordnede betænkeligheder på fremstillingen af produkter med begrænset arbejdskraft og i sidste ende udelukke arbejdskraft og samtidig at give folket alle bekvemmelighederne af et blomstrende højenergi-samfund. Det er ikke vores mål at skabe et samfund som ikke gør andet end at nyde fritid. I stedet vil folk blive introduceret til grænseløse muligheder for at udforske, skabe, deltage og lære.

The Venus Project tilbyder videnskab og teknologi til gavn for menneskeheden på globalt plan og vil i sidste ende bidrage til at fjerne alle de kunstige grænser der adskiller mennesker. Systemet gør ikke brug af penge og gør varer og tjenesteydelser tilgængelige uden et prisskilt, gæld, byttehandel eller underkastelse af nogen art. Hvis vi er intelligente i vores benyttelse af teknologi, kan vi skabe rigelighed af varer og tjenesteydelser til hele planeten. Vi bruger maskiner og automatisering til at fremstille og distribuere alle fabrikerede produkter, hvilke alle vil være til rådighed på distributionscentre for enhver. Hensigten med denne højteknologi er at befri folk så de kan tilstræbe deres egen interesse og tilfredsstillelse.
Vi vil overgå behovet for menneskelig deltagelse i fremstillingen af varer og tjenesteydelser. Der er ingen beskatning eller forpligtigelse af nogen slags. Vi forfægter ingen regering af menneskelige systemer. De har altid vist sig at være utilstrækkelige. Computer-systemer og kybernetik vil blive anvendt i det sociale system og skal overholde lastekapaciteten for vores globale ressourcer. Maskinernes hovedformål er at fremstille og distribuere varer og tjenesteydelser og samtidig opretholde et rent miljø med service til alle og profitter til ingen. Når folk har adgang til ressourcer, vil de fleste forbrydelser ophøre. Behovet for politi, militær og fængsler vil i sidste ende forsvinde med dem. Dette vil selvfølgelig falde sammen med den nødvendige ændring i uddannelse. Jeg håber dette hjælper til at afklare en række pointer. Vi erkender at dette er en simplificeret beskrivelse af hvordan det adskiller sig fra kommunisme.

Hvad angår behovet for en regering, vil det kun i overgangsfasen - fra et monetært baseret samfund til en computeriseret og højteknologisk ressourcebaseret økonomi som fælles arv – være nødvendigt at gøre brug af hjælp fra systemanalytikere, ingeniører, computerprogrammører, osv. De vil ikke diktere politikkerne eller have flere fordele end andre mennesker. Deres job vil være at foretage retablering til så nært naturlige tilstande som muligt, på land og i havet. De vil også fastlægge den mest effektive måde til at håndtere transport, landbrug, byplanlægning og produktion efter økonomisk metode. Også dette er en samling processer som konstant ændres og opdateres for at dække behovene i et samfund under uendelig forandring. Der er intet endegyldigt stadie.

Afvigende adfærd bliver skabt af afvigende sociale omstændigheder, fejlernæring, minimumsløn, ringe forbilleder samt mangel på motivation og relevant uddannelse. Mennesker afspejler altid påvirkningerne fra deres miljø. Selv de mest velstående i dag lider under intellektuel fattigdom. De begår ligeledes kriminelle handlinger såsom udnyttelse af miljøet og andre mennesker. I dag anser vi ikke kasino-gambling for at være anstødelig som en kriminel institution, men i fremtiden vil de ganske vist blive betragtet som delagtig i vores afsporede samfund, sammen med de tusindvis af andre afvigende mønstre, vi anser for at være rigtige og normale i dag.

Med ”mentalt ustabil” eller ”afvigende mennesker”, mener du så dem fra General Electric, som har forurenet miljøet mest og bevidst udsat deres arbejdere for kræftfremkaldende stoffer, hvilket var skyld i deres død, eller dem som manipulerer penge for profit uden at bidrage til menneskers velvære, eller dem der udlåner penge til eksempelvis automobiler og tager hele bilen hvis personen ikke kan betale et afdrag, i stedet for et dæk og rattet, hvilket ville svare til den manglende afbetaling? Eller måske mener du dommere som dømmer folk til fængsel på livstid, fordi de har dræbt for ressourcer, mens nationers ledere bomber og dræber hele byer og lande for ressourcer og sikring af markedet, hvorefter de placerer statuer i parker til ære for dem som udførte denne procedure?

Det ville kræve at en forfærdelig masse drab fandt sted, hvis et mere sundt samfund ville skille sig af med ”ustabil” eller ”afvigende” adfærd. Nej, vi taler ikke for at slå nogen som helst ihjel. Vi opfatter dette system som en kræftform, der æder sin vært op og med tiden vil rydde sig selv af vejen. Begivenhedernes gang indenfor teknologien vil i sidste ende afskaffe de jobs som gør det muligt for folk at købe varerne som bliver fremstillet, og dermed bliver en ny social konstruktion nødt til at opstå. Vi føler at der højst sandsynligt vil indtræffe militært diktatur på et tidspunkt. Vi ønsker derfor at introducere begreberne bag en ressourcebaseret økonomi for offentligheden, så de vil forstå at der findes andre alternativer.

Ensformige og farlige jobs vil uundgåeligt blive skaffet af vejen eftersom teknologien bliver mere avanceret. Mennesker i en ressource-baseret økonomi vil få mulighed for at studere, rejse, arbejde for at hjælpe andre, designe, skabe osv. – eller arbejde indenfor humaniora eller naturvidenskab – hvis de er interesseret i det. Det er sørgeligt når folk spørger: ”hvad skal folk lave?”. Deres sind er blevet så nedslået, at de ikke har anden mulighed i livet end at passe et job, endda et de ikke synes godt om, i de fleste tilfælde. Børn i en ung alder er nysgerrige omkring alting og hvis deres intelligens plejes, kan de udvikle en langt bredere vidde af interesser og færdigheder. Denne kultur gør et forunderligt stykke arbejde for at begrænse folks muligheder, interesser og færdigheder, og konditionerer dem til at blive dovne. Folk bliver ikke født sådan, mere end de bliver født med intolerance, had, fordom eller bestemte værdier. Vi er opmærksomme på at det er miljøet som skaber mennesker, og hvis kulturen ikke ændres, vil der være minimal forandring i menneskelig adfærd.

Jeg bekymrer mig om de mennesker, hvis overordnede motivation er penge. For eksempel, hvis en doktor er drevet af penge frem for ønsket om at forbedre folks liv og løse problemer indenfor medicin og sundhed, vil han ikke være særligt pålidelig. At folk hovedsagligt er motiveret af penge til at præstere og producere, er en enorm myte som er blevet forøvet mod folk. Der er endeløse eksempler på personer som kæmpede, studerede, udmærkede sig og skabte store bidrag uden tiltrækningen af penge som gevinst. Der findes langt mere meningsfulde belønninger end det. Det afhænger af en persons værdisystem. Kulturen vi bliver opfostret i underbygger, hvad der forstås ved belønning.

Det er ikke nok at kritisere og udpege fejlene i samfundet, eller arbejde for at personer af høj moral karakter bliver valgt ind i embedet; dette vil udrette minimalt for at fremme civilisation. Det nødvendige er en intelligent administrering af verdens ressourcer samt en omfattende og gennemførlig indretning af miljømæssige og sociale anliggender, som er i nøje overensstemmelse med de eksisterende ressourcer og planetens lastekapacitet. Selv, hvis vi fik valgt politikere af fejlfri karakter ind i regeringen, vil krig, fattigdom og korruption være fremherskende uanset hvor mange love eller vedtægter vi indfører, hvis ikke vi har avanceret teknologi og tilstrækkelige ressourcer. Det er ikke demokratiet, der har højnet vores levestandard, det er vores ressourcer, vand, dyrkbar land og ny teknologi. Retorik og proklamationer på papir er irrelevant i administreringen af menneskelige og sociale affærer.

James Harvey Robinson mente, at det korrekte studie af mennesket var gennem mennesket. Der er ingen beviser som støtter det udsagn. En plante kan ikke gro af sig selv. Det kræver et miljø fuldt af jord, næringsstoffer, sollys osv. Enhver plante anbragt i polarregioner vil ikke kunne gro, ligegyldigt hvor godt genetisk udrustet den er. Mennesker er underlagt de samme fysiske love som styrer hele den evolutionære proces. Menneskets værdier og adfærd genererer ikke sig selv; de er biprodukter af kultur.

Måske vil fremtidige historikere se tilbage på os som afvigere, med vores falskhed, vold og overtro. Et samfund der bruger en stor del af sin indtægt på militære udgifter, når videnskabens metoder kunne anvendes til at udjævne forskellene mellem nationer. Afvigende og socialt anstødelig adfærd er biprodukter af afsavn (knaphed) eller frygten for det.

The Venus Project foreslår omkonstruering af uddannelse, hvori folk vil få forståelse for det indbyrdes forhold af levende systemer som en symbiotisk helhed. Børn der vokser op uden intolerance, racisme eller grådighed, vil ikke længere udvise mønstre af social anstødelig adfærd. For eksempel kæmpede selv de mest sofistikerede af tyske familier om maden i skraldebøtterne i slutningen af 2. Verdenskrig. At mennesker blev lynchet i massevis i sydstaterne var ligeledes et biprodukt af indoktrinering.

Spørgsmålet som står tilbage, er hvor meget af vores værdisystem der er programmeret af vores samfunds værdier, som er designet til at bevare eksisterende og etablerede institutioner. Det er ikke menneskelig natur, men nærmere menneskelig adfærd, vi bliver nødt til at tage os af, hvilket sagtens kan ændres gennem passende, relevant uddannelse og miljø, som er i overensstemmelse med Jordens lastekapacitet.

Hvis man vælger hæderlige, etiske mennesker ind i embedet, uden at miljøet kan støtte virkeliggørelsen af de anstændige love som bliver indført, kan de ikke overholdes. For eksempel, hvis der ikke er nok dyrkbar jord til at kunne gro fødevarer, vil adfærden falde tilbage til tyveri og korruption, for at få fat i de fødevarer der er.

Når vi snakker om mislykket bestræbelse efter perfektion, vil dette være i stil med et forsøg på at opnå et Utopia, og der findes ikke noget Utopia. Vi lærer altid nye ting og er derfor konstant i en form for overgang. Overlevelsen af et givent socialt system afhænger ultimativt af dets evne til at muliggøre behørig ændring for bedring af samfundet som helhed. Mønstrene vi vælger, afgør hvad enten der er intelligent liv på jorden eller ej.

Uddannelse burde være mere end blot det, at præsentere en række fakta for studerende, som de så skal memorere. De første aspekter i en innovativ uddannelse burde have vægt på kommunikation samt evnen til at løse og undvige konflikter. Dette kan opnås gennem belysning af generel semantik.

Skønt bøger og computere vil blive benyttet i fremtidens uddannelse, vil oplevelse af fundamental videnskab være en absolut nødvendighed. Dette vil inkludere en eksponering af den videnskabelige metode og hvordan det har med livet i hverdagen at gøre. Men mest af alt, skal videnskab og teknologi anvendes med miljømæssig og humanitær omtanke. Uden dette vil selve den teknologiske udvikling være meningsløs.

En anden del af uddannelse som bør lægges vægt på, er de bidrag til kunst og videnskab fra mange forskellige nationer, som bliver brugt verden over i dag. Tendensen til at bruge uddannelse til bevaring af en bestemt nation er nærmere propagandistisk indstilling, end det er præsentation af reel information. Det er ikke muligt for folk at forstå andre kulturer uden et overblik over mange forskellige kulturelle praksis. Ingen civiliseret kultur i dag er nået til hvor de er uden hjælp. I stedet er alle nationer udklækket som et resultat af mange kreative personer i hele verden, der har bidraget til kunst og videnskab.

Der vil blive lagt stor vægt på uddannelse. Jo bedre informeret børn er, desto rigere kan alles liv blive. Ethvert barn som tager stoffer i dag er et spildt liv, som du og jeg i sidste ende betaler for. Selvom bøger, videoer, computere og virtual reality vil blive benyttet, vil de fleste af uddannelsens processer være af en medarbejdende natur, hvori studerende kan interagere direkte med det fysiske miljø. De vil blive klar over det symbiotiske indbyrdes forhold mellem plante- og dyreliv. De vil lære ved at afprøve ting på praktisk manér, hvor uddannelse og de kommunikative videnskaber vil blive stillet i skarp fokus, hvilket vil gøre de studerende i stand til faktisk at begribe vigtigheden af fysiske fænomener på en meget mere konkret måde. Frem for alt vil de lære at interagere effektivt med andre, at dele erfaringer, undersøge alternative fremgangsmåder i problemer og at acceptere etniske og kulturelle forskelligheder, som erstatter intolerance med forståelse.

Et omfattende overblik over historien af alle civilisationer vil være essentiel for at forstå andre kulturer, værdier og de kræfter som former dem. Generalist-udannelsen, som foreslået af The Venus Project, vil gøre studerende i stand til at opnå en bedre forståelse af kulturer som afviger fra deres egen, hvilket fører til en bedre forståelse af fordelen af, at alle nationer går sammen om beskyttelsen af liv på planeten Jorden. Med eftertryk på et verdens-synspunkt, vil det blive sværere at overbevise nogen til at deltage i aggressiv, anstødelig eller stridbar adfærd mod individer og andre nationer. Med denne bredere uddannelse, vil børn komme til at se, at Jorden er et fantastisk og gavmildt sted hvor alle nationer kan dele og trives.

Løsningen på vores problemer vil ikke komme gennem anvendelsen af fornuft eller logik. Vi lever ikke i en fornuftig eller logisk verden. Der er ingen historisk protokol over noget samfund, som bevidst og med fuldt overlæg har ændret deres kultur for at tilpasse sig forandrende tider. De faktorer som virkelig er ansvarlige for social forandring har været et resultat af biosocialt pres, som er indbygget i alle sociale systemer. Det kommer som følge naturlige eller økonomiske begivenheder, der direkte truer et stort antal mennesker.

Nogle af betingelserne som er ansvarlige for social forandring inkluderer begrænsede ressourcer, krig, overbefolkning, epidemier, naturkatastrofer, økonomisk recession, massive nedskæringer, teknologisk afskaffelse af menneskelig arbejdskraft til fordel for maskiner, og inkompetencen hos de udnævnte ledere til at overkomme disse problemer.

Forandring kan komme fra ulykker eller fra kæmpe teknologiske fremskridt. Introduktionen af landbrug bragte en betydningsfuld samfundsmæssig forandring med sig. Det samme gjorde den industrielle revolution og introduktionen af penge til udvekslingsprocessen. Fra et historisk perspektiv ser alle disse ud til at være positive. Ved deres begyndelsen, derimod, mistede folk deres arbejde. Nye færdigheder var påkrævet og komplette livsstile forsvandt.

Den retning forandring tager, er ikke altid for det bedre eller for forbedringen af menneskets tilstand. Forandring er risikabel. Fraberøvelse eller knaphed, enten kunstig eller reel, driver økonomien. Magtsøgende ledere råder over våben som er kraftige nok til at udslette hele befolkninger og gøre vores planet ubeboelig. Menneskeslægtens potentiale for kreativitet og innovation overgår langt dets tilbøjelighed til at ødelægge, og dog tager vi tusindvis af skridt baglæns for hvert forlæns, når vi udøver destruktiv magt.

Historien viser, at ikke al forandring har været gavnlig for menneskeheden eller for integriteten af systemerne som støtter planetens liv. Af denne grund ønsker mange at vende tilbage til tidligere og simplere tider.

Jeg er ikke fortaler for at disse ældre institutioner bliver kuldkastet: det er bare det, at de er ved at blive uanvendelige. Desværre vil det højst sandsynligt kræve et socialt og økonomisk sammenbrud før det gamle system og dets institutioner kan nedbrydes. På dette tidspunkt vil den eneste betydelige sociale forandring sandsynligvis forekomme når et tilstrækkeligt antal mennesker, gennem økonomisk fallit, mister tilliden til deres folkevalgte embedsmænd. Befolkningen vil da forlange andre alternativer. Selvom vi gerne vil tænke at dette kunne indlede et nyt, lyst kapitel i det menneskelige drama, er det langt mere lovende at den mest sandsynlige kurs vil blive i form af et diktatur, måske endda en amerikansk variation af fascismen, angiveligt præsenteret for befolkningen som en måde, hvorpå man beskytter dem fra produkterne af deres egen utilstrækkelige kultur.

Det er dog ikke nok at udpege de begrænsende faktorer som kan true alle nationers overlevelsesevne. Udfordringen som alle kulturer står overfor i denne teknologiske tidsalder, er at skabe en glidende overgang hen imod indførelsen af en ny måde at tænke om os selv på, miljøet og behandlingen af menneskelige anliggender.

Det er nu obligatorisk at alle nationer engagerer sig i en forenet mission, og på globalt plan planlægger nye alternativer med relevant orientering hen imod sociale overenskomster. Dette er den eneste mulighed, hvis vi skal undgå det uundgåelige forfald af den civiliserede verden. Hvis menneskeheden skal kunne samles om gensidig trivsel, er universel adgang til ressourcer essentiel.

Sammen med en ny orientering i retning af menneskelige og miljømæssige anliggender, bliver der nødt til at være en metodologi for at gøre dette til virkelighed. Hvis disse formål skal opnås, skal det monetære system i sidste ende overgås af en verdensomspændende ressourcebaseret økonomi. For effektivt og økonomisk at udnytte ressourcer, skal den nødvendige computeriserede teknologi anvendes for at sikre en højere levestandard for alle. Med den intelligente og humane anvendelse af videnskab og teknologi, vil vi være i stand til at guide og forme vores fremtid for bevarelsen af miljøet, os selv og fremtidige generationer.

Det er ikke nok at være fortaler for samarbejdet mellem alle nationer. Vi behøver et globalt samfund baseret på en praktisk grundplan som er acceptabel for alle verdens folk. Vi har samtidig brug for et internationalt planlægningsråd som er i stand til at oversætte grundplanen og de fordele som ville blive vundet ved verdens forening.

Designet skal baseres på vores planets lastekapacitet, dens ressourcer og beboernes behov. For at opretholde vores civilisation, bliver vi nødt til at koordinere avanceret teknologi og tilgængelige ressourcer inden for et humant systems fremgangsmåde.

Mange af de professioner som er os bekendt i dag vil med tiden blive udfaset. Med den fart som forandringer som nu finder sted, vil en bred vifte af erhverv forældes, gå af brug og forsvinde. I et samfund som anvender et systems fremgangsmåde, vil disse professioner blive erstattet af tværfaglige hold – systemanalytikere, computerprogrammører, operationsresearchere og de, som kæder verden sammen i store kommunikationsnet.

Vi har færdighederne samt den nødvendige viden til at anvende tværfaglige hold i problemstillinger. Men som tingene forholder sig nu, er det kun i krigstid eller nationale nødsituationer, vi vælger at sammensætte og benytte de tværfaglige hold, som hjælp til at finde brugbare løsninger på sociale problemer. Hvis vi mobiliserer de samme ressourcer til vores sociale problemer, som vi gør under en krig, vil gavnlige effekter på i store omfang kunne opnås i løbet af relativt kort tid. Dette kunne nemt fuldføres ved at udnytte mange af vore universiteters uddannelsesfaciliteter og personale til bedst at kunne fastsætte mulige alternativer for at løse disse problemer.

Denne fremgangsmåde ville være en vigtig indledende fase for at definere de mulige parametre for al civilisations fremtid.

Processen for social forandring skal tillade skiftende vilkår som kontinuerligt opdaterer design-parametrene, og muliggøre tilførslen af nye teknologier i fremkommende kulturer. Designerhold som benytter socialt integrerede computere, kan automatisk blive informeret omkring enhver ændring i tilstande.

Regering og industri vil fortsætte med at tildele mere og mere ansvar for beslutningstagen til intelligente maskiner. Vor dags maskiner behandler billionvis af små stykker information hvert sekund – langt mere end hvad er håndterbart for ethvert antal industrielle eller politiske beslutningstagere. De kan også sammensætte og overdrage konstant opdateret information.

Den anden side af denne trend er, at så mange mennesker vil blive erstattet; vi vil ikke længere have den nødvendige købekraft til at opretholde et monetært baseret system, som bebyrder hele befolkningen og regeringen med uovervindelig gæld.

I takt med at det gamle monetære system begynder at fordrive flere og flere mennesker ved dets afhængighed af automatisering, vil disse mennesker holde op med at respektere industriens autoritet. Det ærværdige levemønster i alle industrielle lande, balancen mellem arbejde og familieinteresser, vil blive umulige at vedligeholde for størstedelen af de folk, som er blevet fordrevet af automatisering.

Som kunstig intelligens udvikler sig, vil maskiner blive tildelt opgaver som at træffe komplekse beslutninger i industrielle, militære og statslige affærer. Dette ville ikke antyde maskiners magtovertagelse. I stedet ville det være en gradvis overførsel af beslutningstagende processer til maskinel intelligens, som den næste fase i social evolution.

Mange mennesker tror at regeringens ledere forårsager forandringer med en dyb bekymring for borgerskabets velbefindende. Intet kunne være mere fjernt fra sandheden. Heller ikke blev tidligere omlægninger i samfundet frembragt som resultat af forandringer i skolerne eller hjemmet. Alle etablerede statslige systemer stræber mod at bevare og opretholde deres egne interesser og magt-base.

De virkelige kræfter som er ansvarlige for forandring har noget at gøre med uforudsete, eksterne begivenheder eller biosociale pres som fysisk forandrer vores miljø og etablerede sociale arrangementer: for eksempel tilførslen af maskiner og processer som erstatter mennesker og fratager dem deres levebrød. Ugunstige, naturlige tilstande af tørke, oversvømmelse, stormangreb og jordskælv. Menneskeskabte katastrofer af økonomiske svingninger. Måske endda udenforstående trussel fra fjendtlige nationer.

At de rige og magtfulde ville være imod sådan et samfund er sandt nok, men hvis de bliver ved med at automatisere arbejdet i deres industrier, hvilket de bliver nødt til for at kunne konkurrere, så vil millioner af mennesker blive erstattet af maskiner. Dette indebærer ikke kun samlebåndsmedarbejdere, men også læger, ingeniører, arkitekter og lignende. Når de mister deres købekraft, vil de selv samme industrier som er afhængige af dem, ikke længere fungere. Det vil blive enden på det gamle opslidte monetære system. Det er ikke et spørgsmål om at ville opgive deres erhverv, det er deres grådighed som vil gøre dem forældede.

Kun når videnskab og teknologi bliver brugt i menneskehedens velbefindende i en verden hvor alle jordens resurser tilhører hele jordens befolkning, kan vi sandhed sige at der er intelligent liv på jorden.

The Venus Project er ikke et utopisk koncept. Vi tror ikke på fejlagtige opfattelse af et utopisk samfund. Sådan et findes ikke. Samfund er altid i en overgangstilstand. Vi foreslår en alternativ retning, som adresserer årsagen til mange af vores problemer. Der er ingen endelige mål for menneskelig og teknologisk formåen – det vil altid undergå forandring. Selv hvis vi kan designe et samfund der har alle modifikationerne til at forbedre folks liv og beskytte miljøet, er vi stadig i begyndelsen af den næste fase.

I en ressource-baseret økonomi vil mange af de mangler som vi har i dag, nemt kunne overvindes ved teknologisk opfindsomhed og reducering af affald. For eksempel kunne vi bruge en form for fordampningsemissionskondens, i alle de områder hvor der er vandmangel. Vi kunne føre kanaler fra havet til fastlandet og dække kanaler i flere kilometers omegn med gennemsigtige kapslinger. Disse vil blive anvendt til at fordampningsemissionernes afsaltning. I staten Florida alene har vi tæt på 45 watt pr. m2, som på nuværende tidspunkt ikke udnyttes af solvarme koncentratorer. Alle veje, parkeringspladser, og hustage i de nye byer vil blive brugt til at varme vand til alle samfundets behov uden at foretage afbrænding af fossile brændstoffer. Ved hjælp af geotermisk energi alene (den naturlige varme fra jorden), vil vi kunne holde verdenssamfundet kørende de næste tusinde år, men det er forholdsvis uudnyttet. Der er også bølgeenergi, vindkraft, varmekoncentrationer og mange andre kilder af uudnyttet energi. Videnskaben har aldrig fået til opgave at skabe en overflod af resurser til gavn for hele jordens befolkning.

En høj levestandard vil betyde, at alle medlemmer af samfundet vil have adgang til alle fornødenheder til at opretholde liv - lægehjælp, undervisning, mad, tøj, bolig, underholdning, fritid og meget mere. Mandetimer kunne reduceres betydeligt indtil de til sidst er fuldstændig elimineret. Ved at fjerne planlagt forældelse og gentagen produktion af de samme produkter fra mange forskellige producenter og ved at overgå behovet for reklamer, salg, advokater, forretningsfolk personale, bankfolk og alle de andre ikke-produktive erhverv vi let kunne give mange flere varer og tjenesteydelser til alle mennesker. Middelklassens liv nu om dage er bedre end mange tidligere konger fra fortiden. I en ressource-baseret økonomi, når hovedlinjerne og de samlede mål for videnskab og nyskabende teknologi er rettet mod en højere levestandard for alle, kan vores livsstil langt overgå alt hvad vi kan forestille os i dag.

Det er der ikke nogen der gør. Beslutningerne dannes ved introduktion af nye teknologier og jordens bæreevne. Computere kunne frembringe denne information via elektroniske sensorer der går gennem hele det industrielle fysiske kompleks.

Når resurser er gratis tilgængelige for alle uden at være rationeret, vil menneskelige værdier undergå væsentlige forandringer. De fleste af os er blevet indoktrineret i en civilisation opslugt af knaphed – kunstigt frembragt planlagt forældelse. Jeg er yderst mistænksom over for dem hvis motivation er penge. Der ville ikke være brug for stressede jobs; der kunne være en høj udskiftning af personale til praktisk at eliminere ethvert stressende job indtil det kan blive erstattet af innovativ teknologi.

Koncepterne i The Venus Project er på ingen måde i modstrid med de fleste religiøse termer i verden. Måske er den største forskel at vi er interesseret i rent faktisk at transformere disse høje ideer om til en faktisk virkelighed for nationerne på vores planet.

I en ressource-baseret økonomi er der materiel gevinst for alle hvis deres land deltager i et fælles-vindende projekt som vil forbedre alle nationer. Dem som nægter at deltage vil gå glip af de forbedringer der opnås.

Alle er frie til at dyrke den trosretning de har, men kan ikke tvinge andre til det. Alle kan gå hvorhen de vil uden nogen restriktioner af nogen art. Hvis de ikke opfører sig konstruktivt bliver de hjulpet, frem for at blive sat i fængsel eller straffet. Der vil være en konstant indsats for at vise de forbedringer til de nationer som føler de vil gøre det egenhændigt.

Dette vil ikke forstyrre deres trosretning, sociale normer eller traditioner. Dette kan ikke tvinges, du kan kun uddanne trosretninger som er irrelevante. Vi foretrækker denne fremgangsmåde frem for en militær en af slagsen. Selvom det måske tager længere, føler vi at de vil se forbedringerne i det synspunkt at gå sammen og dele ressourcerne, ligesom de forenede stater gik sammen og kampene mellem grænserne stoppede.

Alle af disse lande har ressourcemangel og vi føler de vil være i stand til at se forbedringerne. Intet er dem påtvunget.

Den frie markedsøkonomi skaber incitament for at præstere, men det skaber også incitament for korruption, tyveri og grådighed. Vores mål er at tilskynde et nyt incitamentssystem, et der ikke har tyndbenede og selvcentrerede mål som rigdom, fattigdom, og magt. I dag skaber finansielle barrierer store begrænsninger for innovation, individuel kreativitet og personlig incitament. I The Venus Project, vil det ikke kræve penge for at opnå eller skabe, fordi mulighederne vil være tilgængelige for alles behov.

Vi forfægter at folk har adgang til alle varer og tjenesteydelser, medicin, uddannelse, husly, mad osv.

Det er ikke nok at tilbyde de basale livsnødvendigheder alene. Vi føler at vores forslag vil skabe et nyt incitamentssystem. Mennesker har brug for udfordring for at udvikle sig intellektuelt og opretholde et højt niveau af nysgerrighed og et behov for at overkomme knaphed. Den type uddannelse vi foreslår er en intelligent brug af eksisterende ressourcer og beskyttelse af miljøet.

Det ærgerlige ved den frie markedsøkonomi er tabet af mange menneskers liv – unge piger står bag disken i butiksafdelinger for at sælge, mænd og kvinder der arbejder på industrielle fabrikker bruger en lille del af deres mentale evner. I morgendagens skole vil folk lære at relatere til andre på en intelligent måde, samarbejde og dele ideer for at hjælpe verden til at blive et bedre sted, og ikke for at spilde ressourcer på krig og militære foretagende.

Hvis du ikke kan se sammenhængen, så overvej dette: da staterne slog sig sammen forsvandt militæret fra grænserne og amerikanerne kunne opholde sig hvor de havde lyst. Den samme proces kan anvendes globalt, hvor al videnskab og teknologi bliver udnyttet til at gavne hele jordens befolkning.

Disse koncepter er baseret på en årevis kulmination af data. Hvis vi ikke tænker selv og tager initiativ til at etablere sociale institutioner, så vil andre tænke for os. Jeg tror også på incitamentssystemet, men ikke det tyndbenede, selvcentrerede incitament foreviget af vores monetære systems institutioner.

Spørgsmålet ”Hvorfor er vi her?” er et filosofisk spørgsmål som ikke har nogen reference. Teologer har forsøgt at besvare dette spørgsmål. Vores svar er at vi er her som et biprodukt af evolutionen. Det videnskabelige svar er ikke et spørgsmål om ”hvorfor vi er her” men i stedet ”hvilke processer er det der skaber de forskellige livsformer.” Dette kommer vi også ind på i bogen ’The Best That Money Can’t Buy’ af Jacque Fresco, ovenover på side 19 i kapitlet ”Fra overtro til videnskab”

Du er opdraget til at tro at folk er inspireret af belønninger eller penge.

Stort set alle de personer fra fortiden vi beundrer som, Michael Angelo, da Vinci, Bell, Wright brødrene, Darwin, og mange andre arbejdede fordi de var interesseret i problemløsning, ikke finansielle goder. Dette er dog selvfølgelig i nogen tilfælde et biprodukt. Normalt bliver folk der er glade for penge forretningsmænd eller børsmæglere, de er sjældent kreative. Jeg har altid følt mig truet af folk hvis eneste motivation var finansielle goder. På øer i det sydlige Stillehav, havde folk rigeligt med ressourcer. Selvom der var bananer, kokosnødder, fisk og frugter i overflod, arbejdede de indfødte hele tiden på at bygge navigations udstyr, kanoer, hytter og vævet tøj. Selvom der ikke blev brugt nogen penge, var deres incitament at øge deres levestandard.

I de tidlige dage i Amerika, kunne en mand og hans hustru bygge en træhytte på flere måneder. I dag tager det 30 år eller lignende at betale et hus af til banken og de andre som sådan set ikke har nogen med opførelsen af huset at gøre.

Hvis du undersøger dine udtalelser grundigt om folk der har adgang til alle livsfornødenheder, vil du finde ud af at mange rige mennesker ikke spiser 25 måltider om dagen selvom de har adgang til det, og de fylder ikke deres omgivelser med hundredvis af musikinstrumenter efterfulgt af hundredvis af biler. Det er ikke adgangen til resurser der forstyrrer folk, det er manglen på resurser der er ansvarlig for det meste kriminalitet, underslæb og bedrag af alle slags.

Overvej dette når få nationer kontrollerer de fleste af jordens resurser og udnytter andre nationer med deres positioner af forskellig fordel.

Hele den teknologiske stab og alle andre vil have adgang til en meget højt levestandard, incitamentet, som vil få folk i gang, er enden på krig, territorial ødelæggelse, økonomiske kriser, gæld, og grundlaget for det meste kriminalitet, da det vil blive elimineret. I dette nye samfund, præsenteret af The Venus Project, vil miljøet som folk er opdraget og uddannet i, være baseret på fundamentale videnskabelige principper af den store viden om forbindelser mellem folk og miljøet, som er grundlaget for alt liv.

Fra H. G. Wells: "De anti-progressive i begyndelsen af det tyvende århundrede elskede at påstå, at 'den menneskelig natur' aldrig ændredes; at forestille sig, at mænd fra stenalderen følte og tænkte ligesom bankfuldmægtige på picnic i en hule, og ideer af Confucius og Buddha kunne let udskiftes med idéer af Rousseau, Karl Marx eller De Windt. De var ikke blot uvidende, men misinformeret om næsten alle væsentlige forhold i tidligere erfaringer og aktuelle situation af menneskeracen."

Fra "The New Utopians" af Robert Boguslaw: "Som Norman R. F. Maier (og andre) påpegede for flere år siden, er begrebet 'menneskelig natur' typisk anvendt som en skærm for at skjule vores uvidenhed om mennesket i almindelighed. Og en af de mere elementære forglemmelser gjort i drøftelserne af den menneskelige adfærd består i at ignorere det faktum, at mænds handlinger er sat i værk af eksterne såvel som interne kræfter."

Som Arthur C. Clark og mange andre progressive forfattere har påpeget, er enhver der bringer spørgsmålet om den menneskelige natur op, naiv.

Fra bogen "Looking Forward" af Jacqué Fresco:

"Når lidt var erfaret om kulturel antropologi, sociologi og psykologi, syntes det ganske gyldigt at modstå de foreslåede reformer ved at sige: 'det vil ikke fungere, det er mod den menneskelige natur.' Det er svært for mange mennesker at sætte pris på det faktum, at det de kalder 'den menneskelige natur' bare ikke eksistere. Folk er som spejle, de afspejler i vid udstrækning deres omgivelser. Hvis folk kom i verden med en fast "karakter", som bestod af automatiske respons, ville civilisation være umuligt. Ligesom myrer, ville vi leve vores liv i mønstre, der kun ændre sig minimalt igennem tiden. Den vidunderlige egenskab ved os er, at vi kommer til denne verden med maksimal fleksibilitet."

Fra "The Best That Money Can't Buy" Side 89 af Jacqué Fresco

Chauvinisme, racisme, nationalisme, jalousi, overtro, grådighed, og egocentrisk adfærd er alle tillærte adfærdsmønstre, der er styrket eller forstærket af vores opdragelse. Disse adfærdsmønstre er ikke arvede menneskelige træk eller "den menneskelige natur", som de fleste mennesker er blevet lært at tro. Hvis miljøet forbliver uændret, vil lignende problemer opstå igen. Når vi bliver sat i verden, ankommer vi med en ren tavle for så vidt angår vores relationer med andre mennesker.

I den endelige analyse betyder dette, at en dom vedrørende uønsket menneskelig adfærd ikke tjener noget formål, uden et forsøg på at ændre det miljø, som skaber det. I et samfund, der sørger for de fleste menneskers behov, vil konstruktiv opførsel blive styrket, og folk der har svært ved at interagere i samfundet vil blive hjulpet frem for fængslet.

Stræben efter særlig etisk adfærd har at gøre med menneskelige ambitioner og idealer. Funktionel moral er evnen til at levere en plan for at opnå et bæredygtigt miljø for alle mennesker. Med dette, mener vi at levere ren luft og rent vand, varer og tjenesteydelser, og et sund og innovativt miljø, der er følelsesmæssigt og intellektuelt fyldestgørende. Det er vanskeligt at forestille sig en løsning der ville tjene flertallet i et monetær-baseret system. Intet af dette kan ske uden en omfattende omlægning af vores sociale system og en eventuel udskiftning af det monetære system, med en ressource-baseret økonomi.

Ja. Potentialet af uudnyttede energikilder er næsten ubegrænset, hvis vi udnytter ørkenvarme koncentratorer, vind-, bølge- og tidevandsenergikilder. Selv dele af Golfstrømmen, Den Nordatlantiske Strøm, og Kuroshiostrømmen (Japanstrømmen) kunne fjerne al den mangel på energi vi har i verden i dag. Hvis vi havde brugt de penge, vi har brugt på militære systemer over de sidste 40 år, på udvikling af rene energikilder, ville verden være et langt bedre, sikrere og renere sted for hele menneskeheden.

Potentialet i geotermisk energi er næsten ubegrænset og kan nemt levere nok energi til hele verdens behov. Selv om vi kun udnytter én procent af den geotermiske energi i jordens ydre skorpe vil vi have omkring fem hundrede gange den energi, der findes i samtlige gas og olie reserver i verden, til rådighed. Denne energikilde afgiver forsvindende lidt svovl i forhold til kræftværker drevet af fossile brændstoffer og de udleder ingen nitrogenoxider. Desuden kræver geotermiske anlæg meget lidt dedikeret jord i forhold til andre kraftværker. Boringen af geotermiske anlæg har langt færre miljøpåvirkninger end andre energikilder, og der er ikke behov for mineskakter, tunneler, åbne udgravninger, eller oplagring af affald.

En stor del af denne energi er til rådighed i det yderste lag af jordskorpen, hvilken er ca. 8 km dyb, og denne potentielle energikilde er tilgængelig i hele verden fra Andes-bjergene i Sydamerika til Cortezhavet, The Rift Valleys i Afrika , den Midtatlantiske ryg, og langs Bering Strædet.

Det er langt mere effektivt at bygge nye byer som lukkede systemer, fra grunden og op end at gendanne og opgradere gamle. Nye byer kan drage fordel af den nyeste teknologi og være rene, sikre og ønskelige steder at bo. I mange tilfælde vil et cirkulært arrangement blive udnyttet.

Vi har brug for en løbende undersøgelse af alle tilgængelige ressourcer på planeten. Den første forsøgs by eller planlægningscenter vil gennemføre en global undersøgelse af agerjord, produktionsfaciliteter, transport, teknisk personale, befolkning og alle andre fornødenheder som kræves for en bæredygtig kultur. Denne undersøgelse vil give os mulighed for at fastlægge de nødvendige parametre for en global planlægning til at humanisere den sociale og teknologiske udvikling, baseret på Jordens bæreevne og befolkningens behov. Dette kan bedst ske med en konstant opdateret, computergenereret model af de tilgængelige ressourcer på planeten.

Funktionen af den første by er at afprøve gyldigheden af konstruktionsparametrene og foretage de nødvendige ændringer efter behov. Det vil fremme denne nye sociale retning på mange fronter med bøger, blade, tv, radio, seminarer, teater, og temaparker, samt designe og eksperimenterer med automatiserede konstruktionsprocesser til den næste by. Forskningen skal desuden sigte mod udvikling af renere alternative energikilder, og for at overvinde mangel gennem udvikling af nye materialer.

Det nye system vil opfylde alle de behov, der kræves til at støtte folk i overgangsperioden. For at opretholde civilisationen, bliver vi nød til at koordinere avanceret teknologi og tilgængelige ressourcer med en tilgang inden for globale humane systemer. For eksempel vil egenskaberne af en befolkning i et bestemt område afgøre, hvor mange hospitaler og skoler der bliver bygget og det nødvendige udstyr. Nogle medicinske systemer vil være mobile og andre vil blive præfabrikerede på landjorden og havet.

I overgangsperioden, vil regioner med knaphed blive forsynet med varmekoncentratorer til madlavning og steriliseret vand. Mad til de områder kan dehydreres og komprimeres for at spare plads under fragten. Emballagen vil være nedbrydelig og kan bruges som ikke-kontaminerende gødninger. Regioner uden agerjord vil benytte sig af hydroponiske gårde, jord-baserede dambrug, og hav-landbrug. Energi vil komme fra vind, sol, varme koncentratorer, solceller, bølgeenergi, biomasse, geotermisk energi og andre kilder.

Et tværfagligt team af kvalificeret personale i overensstemmelse med projektets krav, vil arbejde på automatiserede systemer til at producere og levere varer og tjenesteydelser i et stort omfang. Disse kan være fremtidens hære, en stor fredelig mobilisering for at genskabe og bevare jorden og dets befolkning. Det har aldrig været gjort før og kan kun ske, når pengene ikke er en hindring. Spørgsmålet er ikke, om vi har pengene, men om vi har de ressourcer og midler der skal til for at gennemføre denne nye retning.

Distribution af varer og tjenesteydelser uden brug af penge ville blive opnået ved at etablere distributionscentre. Disse centre ville være meget lig udstillinger, hvor fordelene ved nye produkter bliver forklaret og demonstreret. Udstillingscentre ville fremvise hvad der er nyt og tilgængeligt samt være konstant opdateret. Hvis du besøgte Yellowstone Nationalpark kunne du vælge et kamera eller videokamera, gøre brug af det og derefter returnere det til et andet distributionscenter eller genbrugsplads. Derved undgår du opbevaring og vedligeholdelse.

Udover computeriserede centre i samfundene hvor produkter endeligt ville blive udstillet, vil der være et fladskærmslignende 3D-billedsystem i ethvert hjem. Hvis du ønsker et objekt, kan du ved bestilling få produktet sendt automatisk, direkte til din bopæl uden prisskilt, tjenestearbejde eller gæld af nogen slags. Dette omfatter hvad end mennesker har brug for, såsom bolig, tøj, uddannelse, sundhedspleje, underholdning osv.

Råvarer til fremstilling af disse produkter kan transporteres direkte til fremstillingsfaciliteter af automatiserede transport-sekvenser vha. skibe, monorails, mag-lev tog, rørledninger, og pneumatiske rør. Et automatiseret opgørelsessystem ville være forbundet med både distributionscentre og fremstillingsfaciliteter, hvilket vil koordinere produktionen til at imødekomme efterspørgslen. På denne måde kan en afbalanceret belastningsøkonomi fastholdes. Mangel, overproduktion og affald kan elimineres. Endeligt vil varer og tjenesteydelser blive masseproduceret i en sådan overflod at det bliver for billigt til at man vil føre kontrol med det.

I dag er der mere end 75% spild under produktionen af materielle varer. I en resursebaseret økonomi ville al affald blive genbrugt. En prioritet vil være at designe ting af højeste kvalitet således at produkter holder længere og kræver lidt eller ingen betjening. Mange elektroniske dele vil bruge plug-in komponenter til praktisk reparation. Der ville ikke blive gjort brug af planlagt forældelse, kun for at sælge det seneste design eller stil. Dette vil eliminere betydelige spild.

Energi kan også konserveres ved pålæsning og aflæsning af materialer i transportsystemer. For eksempel, i stedet for at aflæsse enkelte containere, vil en hel godssektion blive afmonteret fra et lastskib og blive erstattet med en anden, således at skibet ikke spilder tid ved kajen under pålæsning og aflæsning. Den samme metode kan benyttes til tog og fly. Der vil være en kupé til passagerer og bagage som kan afmonteres fra flyet eller toget når en ny sektion bliver monteret, således at fartøjet er mere effektivt og sparer tid samt energi. Al transport vil blive betjent elektrisk.

I et computeriseret samfund vil folk have mere tid til individuelle interesser såsom at gå i skole, arbejde med kunst og videnskab, rejse, osv. Der vil være mange muligheder for at opdage, studere, nyde og deltage.

Professioner der ikke bidrager, som bankdrift, forsikring, reklame, marketing, salg, militæret, advokater, børsmæglere, osv. vil udvikle sig til aktiviteter som er mere brugbare.

Uden kapitalinvestering og brug af penge, er der ikke meget at vinde ved at undertrykke meninger, forfalske oplysninger eller udnytte andre. Der er ingen underliggende sociale barrierer som begrænser nogens deltagelse eller forhindrer introduktionen af nye ideer. Hovedformålet er fuld adgang til information og leveringen af varer og tjenesteydelser til alle mennesker.

Hvilket som helst barn der i dag hænger ud ved gadehjørner og indkøbscentre eller indtager narkotika er et spildt liv, som samfundet i sidste ende må betale for. I en resursebaseret økonomi vil der være steder, hvor børn kan gå hen for at lære og eksperimentere. Jo mere intelligente vores børn er, desto bedre vil alles liv blive.

Hvis vi vil have børn til at opnå et positivt konstruktivt forhold til hinanden, og blive bidragende medlemmer af samfundet, er den mest effektive måde at opnå dette på, ved at designe et miljø, der frembringer den ønskede adfærd. For eksempel, når børnene ønsker at lære at samle et lille motordrevet køretøj, ville designet kræve fire børn til at løfte bilen, mens to andre monterer hjulene. Resten af bilen ville blive samlet på en lignende måde, der kræver assistance og samarbejde fra alle, til at fuldføre køretøjet til brug. Denne oplyste form for uddannelse vil hjælpe eleverne til at sætte pris på fordelene ved samarbejde.

Idræt i vores skoler ville ikke være obligatoriske, monotone eller inddrage konkurrence, men ville blive indarbejdet direkte ind i klasseværelsesoplevelsen. For eksempel kan et værksted børnene nyder at bruge, være placeret på en bakketop midt i en sø. For at komme dertil ville børnene blive nødt til at sejle en båd, og derefter forcere bakketoppen. Dette ikke kun motion, men også en følelse af præstation, som forbedrer den mentale sundhed og incitament.

I dag forsøger vi at kontrollere menneskers adfærd ved at vedtage love eller underskrive traktater, uden at ændre de fysiske forhold som er ansvarlige for den afvigende adfærd. Når Jordens ressourcer anses som den fælles arv for alle mennesker, vil irrelevant lovgivning og sociale kontrakter forsvinde.

I en ressourcebaseret økonomi ville socialt ansvar ikke være en funktion af kunstige love eller magt. Sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug kunne blive designet som værende en del af miljøet. Et eksempel herpå er det foreslåede design af byerne, hvor folk har fri adgang til ressourcer uden gæld. Dette ville fjerne tyveri. Sådanne foranstaltninger er ikke et spørgsmål om at håndhæve lovgivningen til at forebygge og straffe misbrug. De er snarere en designmetode til at undlade de mangler i enhver social spekulation, og således eliminere behovet for mange love.

Vi foreslår en afskaffelse af de systemer, der til at starte med, forårsager korruption og menneskelig lidelse. I en by med en sikker, ren massetransport, har vi ikke brug for politi til at overvåge bilisternes hastighed, opførsel ved stop skilte, eller papirer.
Andre eksempler er luften og vandet. Selv om de begge er nødvendige for vores trivsel og overlevelse, er der ingen love som regulerer hvor mange vejrtrækninger der tages i timen, fordi vi har sådan overflod på dette tidspunkt. Ingen overvåger en strømmende kilde for at se, hvor meget vand der tages fra den, selv om ferskvand er absolut nødvendigt fundament for overlevelse. Hvis der er rigelighed af noget, er der ingen som overvåger det.

Jeg må understrege, at denne tilgang til global styring intet har til fælles med de nuværende mål for den fåtals elite, der vil danne en global regering med sig selv ved roret, og med det store flertal underdanig for dem. Denne nyere vision af globaliseringen bemyndiger enhver person på planeten til at blive alt, hvad de kan, uden at leve i ussel underkastelse til virksomhedsledelser.

Et samfund med menneskelig omtanke vil være disignet således at love og proklamationer gøres unyttige ved at stille alle ting til rådighed for alle mennesker, uanset race, farve eller trosretning. Når regeringer laver love, er vi forledt til at tro, at disse love er lavet for at forbedre folks liv. I virkligheden er love biprodukter af utilstrækkelighed.

Spørgsmålet er: "kan vi vokse ud over troen på, at 'nogen' skal træffe beslutningerne for os?"

En bedre forståelse af naturlovene omfatter menneskets forhold til miljøet, som understøtter alt liv. Hele naturen er underlagt naturlovene. Naturlovene kan ikke overtrædes uden alvorlige konsekvenser for enkeltpersoner eller samfund. Naturlovene dominerer alle levende systemer. For eksempel uden vand, sol, eller næringsstoffer dør planter og dyr.

Et mangelfuldt miljø med sult og fattigdom er en trussel for alle.

Når computere endeligt har sensorer forlænget ud til alle områder af det fysiske og sociale kompleks, vil vi være i stand til at opnå en centralisering af beslutningsprocessen. I en global ressourcebaseret økonomi, vil afgørelser ikke være baseret på lokal politik, men på en holistisk problemløsende strategi.

Dette interaktive system kunne være forbundet med forskningslaboratorier og universiteter, med alle data overvåget og opdateret konstant. Det meste af den teknologi, der kræves til forveltning af en sådan infrastruktur er tilgængelig i øjeblikket. Den største forskel mellem nutidens computerteknologi og det system vi anbefaler, er, at vores system udvider sit autonome nervesystem (miljømæssige sensorer) i alle relevante områder inden for det sociale kompleks.
Det koordinerer en balance mellem produktion og distribution, og opererer for at opretholde en afbalanceret økonomi. Teknologien omkring industriel elektronisk tilbagemelding kan anvendes på hele den globale økonomi.

For eksempel, med elektriske sensorer i landbruget, vil computersystemer forvalte og kontrollere landbruget ved at overvåge de vandførende lag, insekter, skadedyr, plantesygdomme, jordens næringsstoffer og så videre. De oplysninger der behandles, vil give os mulighed for at nå frem til mere hensigtsmæssige beslutningsprocesser, baseret på tilbagemeldinger fra miljøet.

Computere og kunstig intelligens vil fungere som katalysatorer for forandring. De vil etablere videnskabelige skalaer for ydeevne. Det er tvivlsomt om mennesker i den sidste del af det enogtyvende århundrede vil spille nogen væsentlig rolle i beslutningsprocessen. I sidste ende vil indsættelsen af AI (kunstig intelligens) betyde at maskinél beslutningstagen vil forvalte alle ressourcer og tjene det fælles bedste.

Dette vil resultere i en mere human og fornuftig tilgang til udformningen af fremtidens civilisation, som ikke er baseret på udtalelser eller ønsker fra en særlig sekt eller individer. Alle beslutninger vil blive foretaget på grundlag af en omfattende undersøgelse af ressourcer, energi og eksisterende teknologi, uden at give nogen fordele til en bestemt nation eller en udvalgt gruppe af mennesker.

Dette kan ske med omfattende, computerbaserede processorer, der kan hjælpe os med at finde den mest humane og hensigtsmæssige måde at håndtere miljømæssige og menneskelige anliggender. Det er essentielt regeringens funktion. Med computere der bearbejder trillioner af bits informationer i sekundet, har eksisterende teknologier langt oversteget den menneskelige kapacitet til behandling af informationer, og de kan nå frem til retfærdige og bæredygtige beslutninger om udvikling og distribution af fysiske ressourcer. Med dette potentiale, vil vi vokse ud over politiske beslutninger, der træffes på grundlag af magt og fordelagtighed.

Et eksempel på en af de mange muligheder, der er i en ressource baseret økonomi, kan være hvordan man vælger sit hjem. For eksempel kan en mand og en kvinde besøge et arkitekturisk designcenter og sidde foran en gennemsigtig halvkugle på omkring 2 meter i diameter. Kvinden beskriver den type hus hun foretrækker, og hendes interesseområder. Huset fremkommer som et tredimensionelt billede på midten af halvkuglen. Det roterer langsomt for at synliggøre interiør og eksteriør.
Derefter beskriver manden sine største interesser og præferencer og foreslår en større balkon. Det tredimensionelle billede justeres. Når de er færdige med at ændre på huset præsenterer computeren forskellige alternativer, der kan tages i betragtning. De vil også træde ind i et sensorium, hvor de visuelt kan opleve at gå rundt inde i huset, før de vælger det endelige design.

Når de har besluttet sig for et design vil de forskellige konstruktionsprocedurer sættes i gang. Computeren vælger materialer som er effektive og stabile. Intet af arkitekturen er permanent, men kan modificeres og opdateres efter beboernes ønske.

Dette er ægte individuel valgfrihed. I et monetært system lever de fleste tæt på deres arbejde med hus, bil og en livsstil de har råd til (eller alt for ofte ikke har råd til), i stedet for deres foretrukne. I dag er vi kun så frie som vores købekraft tillader. Med mangel på følelsen af ægte selvværd, køber nogle måske huse som statussymbol, bare for at imponere andre.
En ressourcebaseret økonomi ændrer naturen af vores bosted fra at være statussymbol, eller bare et simpelt ly, til at reflektere individualitet og personlige interesser.

Som tingene er nu, arbejder både mand og kone. Den monetære økonomi har undermineret familiesamvær og omsorgen for børn. Forældre har kun lidt tid at tilbringe med deres børn, og de er altid stresset pga. konstant stigende medicinregninger, sygesikringsbetalinger samt omkostningerne for at leve og blive uddannet.

Indenfor dette område, kan en af de mest markante fordele af denne nye civilisation realiseres. Kortere arbejdsdage vil fremme muligheden for familiemedlemmer til at varetage personlige interesser. Fri adgang til varer og tjenesteydelser vil gøre hjemmet et godt sted at være, uden den økonomiske stress som forårsager oprør i familien.

Vil folk være lykkeligere i denne form for samfund? Måske er det ikke lykke vi søger: lykke er relativ for hvert individs forskellige natur og er derfor individuelt defineret og opnået. Vi forsøger at skabe et samfund, hvor folk har friheden til at vælge deres levevej, udvikle skjult potentiale og stræbe efter drømme uden regeringens indflydelse eller finansielle begrænsning.

En resurse-baseret økonomi ville forsyne kunstcentre, musikcentre, teaterprojekter og give folk muligheden for at vende tilbage til et lærerigt miljø, hvilket tillader dem at forfølge deres interesser. Selvom folk ville være sikret økonomisk, ville de stadig finde naturlige udfordringer som vedligeholder motivation og forstærker kreativitet.

Den største lektion vi kan lære er, at mennesker som er frie af gæld, usikkerhed og frygt, bliver meget mere venlige og omgængelige. Ingen vil forsøge at sælge nogen noget eller frarøve dem deres penge eller ejendom. I en resurse-baseret økonomi vil årsagerne til usund menneskelig aggressivitet forsvinde. Mennesker vil ikke længere være tynget af de bekymringer, som optager meget af vores opmærksomhed, som eksempelvis belåning, udgifter til lægelig behandling, brandforsikring, økonomisk lavkonjunktur, tabet af ens arbejde, depression og skatter. Ved elimineringen af disse byrder og fjernelsen af de betingelser som skaber misundelse, grådighed og konkurrence, ville vore liv give meget mere mening. For første gang begynder vi muligvis at finde ud af, hvad det i virkeligheden vil sige at være menneskelig.

I takt med at vi forbedrer andres liv, beskytter miljøet og arbejder mod overflod, kan alles liv blive rigere og mere sikkert. Hvis disse værdier blev sat i praksis, ville det give os alle muligheden for at opnå en meget højere levestandard i løbet af relativt kort tid; en standard som hele tiden vil forbedre sig.

Mennesker ville være frie til at forfølge, enhver konstruktiv bestræbelse de måtte have lyst til uden det økonomiske pres, restriktioner og told og skat, som er indbygget i det monetære system. med konstruktiv bestræbelse, mener vi, alt der forbedrer livet for den enkelte og andre. Når uddannelse og resurser er tilgængelig for alle uden en pris, vil der ikke længere være begrænsning af det menneskelige potentiale. Med disse store ændringer vil mennesker i sidste ende leve et længere, sundere og mere meningsfuldt liv. Succes vil måles på opfyldelsen af den individuelles stræben frem for erhvervelse af penge, ejendom og magt.

Det enkeltstående vigtigste aspekt af projektet er den sociale retning, hvor alle nationer arbejder sammen om restaureringen af miljøet i en resurse-baseret økonomi. Målet er at hele verdens befolkning kan være fælles om jordens resurser. Vi ser dette som den eneste proces der skal kunne afslutte den nutidige cyklus af krig, fattigdom, sult, politisk korruption og miljømæssig forringelse. Teknologiens nuværende stadie kan gøre det muligt for verdens befolkning at opnå en meget høj levestandard - højere end man nogensinde har forestillet sig.

Andre samfundsprojekter forsøger at skabe en bedre levestandard indenfor det nuværende system, men vi ser dette som en lappeløsning. Hvis der er et økonomisk sammenbrud falder det udtænkte samfundsprojekt fra hinanden. Fra vores synspunkt er det ikke en realistisk løsning, det er en lappeløsning af den private kapitalisme til gavn for få grupper mennesker. Vi er ikke imod andre samfundsprojekter, men de kommer ikke problemerne til livs. De undgår at adressere nationale og internationale konflikter, arbejdsløshed, maskiner som erstatter menneskers arbejde, miljømæssig forringelse, politisk korruption og alle de andre unødvendige problemer i vores civilisation.

Ja folk kan leve hvor de vil, især når der er forsket mere i selvopretholdende huse i form af energi, men der vil være mange fordele ved at bo i denne type by.

Den nye by vil kunne bringe et fuldstændigt miljø med ren luft og vand, sundhed, god ernæring, adgang til information og uddannelse for alle. Byen vil have kunst og musikcentre, fuldt udstyrede maskinværksteder, videnskabslaboratorier, hobby- og sportområder og produktionsdistrikter. Disse nye byer kunne også give alle former for fritidsaktiviteter inden for kort afstand af boligdistriktet. Denne type teknologi er uundgåelig. Genvinding af affald, vedvarende og rene strømgenererende systemer, og alle former for tjenesteydelser vil blive forvaltet af integrerede og computeriseret metoder. Forvaltning af menneskelige anliggender, såsom livsstil og personlige præferencer er helt udvalgt af den enkelte.

Selvfølgelig, vil folk være fri til at leve hvor de vil. Men disse byer er planlagt med masser af åbent land, parker og skovområder. På områderne for de enkelte boliger, vil der være nok vegetation og træer mellem huse til, at give en følelse af privatlivets fred.

Vores forslag til en by i fremtiden udgør et opnåeligt, bæredygtigt, og sofistikeret miljø, en der er designet til at frembringe det bedste i det menneskelige potentiale. Disse byer vil ikke blot forsyne med ressourcer og oplysninger, men vil blive universitetsbyer af kontinuerlig vækst, hvis formål er at tilskynde individualitet, kreativitet og samarbejde, med interesse for mennesket som helhed og det miljø de bor i.

Det er ikke hensigten med The Venus Project at fremme ensartethed. Det er vores hensigt at give de bedste værktøjer og information der er relevant for den individuelles behov. Systemet ser gerne konstruktiv kritik af dets forslag, arkitektur og alle andre aspekter af det sociale system.

Distributionen af varer og tjenesteydelser uden brug af penge eller lignende vil blive opnået gennem etablering af distributionscentre. Disse distributionscentre ville svare til ekspositioner, hvor fordelene ved nye produkter kunne forklares og dokumenteres. For eksempel, hvis du har besøgt Yellowstone National Park kan du prøve et kamera eller videokamera fra et distributionscenter, bruge det og derefter, hvis du vil, returnere det til et andet distributionscenter eller genbrugsplads, som eliminerer opbevaring og vedligeholdelse.
Ud over de computeriserede centre i de forskellige samfund, hvor produkter i sidste ende ville blive vist, vil der være 3-D, fladskærmsbilledvisning i ethvert hjem. Hvis du ønsker et objekt, kan en ordre placeres og elementet leveres automatisk direkte til din bopæl.

Alle råvarer til fremstilling af disse produkter kan transporteres direkte til fremstillingsfaciliteter af automatiserede transport "sekvenser" såsom skibe, monorails, mag-lev tog, rørledninger, og pneumatiske rør. Et automatiseret lagersystem ville være forbundet med både distributionscentre og fremstillingsfaciliteter, således koordineres produktionen for at imødekomme efterspørgslen og en konstant evaluering af præferencer og forbrug bliver givet. På denne måde kan en afbalanceret økonomi fastholdes. Mangel, overskridelser og affald kan elimineres.

Ja der er ikke-automatiserede køretøjer, som har indbygget sikkerhedsreguleringer. Hvis føreren overtræder dem, holder maskinen til side og gennemgår passende procedurer med føreren. Hvis de stadig ikke er overholdt, er hjælp på vej. Denne hjælp er ikke i form af en militant politistyrke, men mennesker, der er nyttige til situationen.

Vores nuværende system er ikke i stand til at levere en høj levestandard for alle, eller sikre beskyttelsen af miljøet, fordi det store motiv er profit. Virksomhederne kan man ikke nøjes med at bebrejde, da de er tvunget til at operere på denne måde for at opretholde konkurrenceevnen. Derudover, med fremkomsten af automatisering, computerisering og kunstig intelligens, vil der være en stadigt stigende udskiftning af mennesker med automatiserede systemer. Som resultat, vil færre mennesker være i stand til at købe varer og tjenesteydelser, selvom vores evne til at producere rigeligt vil fortsætte med at eksistere. Det er veldokumenteret i Jeremy Rifkin's nye bog The End of Work: ” The Decline of the Global Labor Force and the Dawn of the Post-market Era” (Oversat: ”Nedgangen af den globale arbejdsstyrke og postmarked-æraens daggry”) (Putnam, 1995). The Venus Project tilbyder en frisk tilgang, der omvender de negative aspekter oplevet i vores nuværende anvendelser af automatisering og kunstig intelligens. Dette projekt eliminerer de katastrofale følger, som sådanne tiltag kan have på vores samfund, det vil sige millioner af malplaceret arbejdere, faglærte såvel som og ufaglærte.

Hvis alle penge i verden blev destrueret, så længe vi har tilstrækkelig agerjord, fabrikker, de nødvendige ressourcer og teknisk personale, vil vi kunne bygge hvad som helst og endda levere en overflod. Under Depressionen, var der støvsugere i butiksvinduerne og biler ved bilforhandlerne. Jorden var stadig det samme sted. Der var bare ingen penge i folks tegnebøger og meget ringe købekraft. Ved begyndelsen af 2. Verdenskrig, havde USA omkring 600 første-klasses militærfly. De overvandt hurtigt dette korte-udbud ved at producere over 90.000 fly om året. Spørgsmålet i begyndelsen af 2. Verdenskrig var: Har vi kapital nok til at producere de nødvendige redskaber i krig? Svaret var nej, vi havde ikke penge eller guld nok, men vi havde mere end nok ressourcer. Det var de tilgængelige ressourcer og teknisk personale, der gjorde det muligt for USA at opnå den nødvendige produktion og effektivitet for at vinde krigen. Det fremgår, at den virkelige rigdom af enhver nation er i dens naturlige ressourcer og dens folk, der arbejder hen imod en mere human livsstil gennem afskaffelse af knaphed. Alle sociale systemer, uanset politisk filosofi, religiøs overbevisning eller sociale skikke, afhænger i sidste ende af naturressourcer – dvs. ren luft, rent vand og dyrkelig land - industrielle udstyr og teknisk personale for en høj levestandard. Det penge-baserede system blev udformet for hundredvis af år siden og var næppe relevant på det pågældende tidspunkt. Vi bruger stadig det samme forældede system, hvilket sandsynligvis er ansvarlig for de fleste af nutidens problemer. Vi er ikke i tvivl om, at selv den rigeste person i dag ville være langt bedre stillet i det højenergi-samfund, som Venus Project foreslår.

Nej. The Venus Project opfordrer til et samfund, hvor computere kan erstatte det forældede system med valg af politikere, som i de fleste tilfælde repræsenterer indgroede særinteresser. Teknologien vil aldrig diktere eller kontrollere den enkeltes liv, da dette ville blive betragtet som socialt stødende og antiproduktivt. Film som 1984, Brave New World, Blade-Runner og Terminator 2 har skabt frygt hos nogle mennesker når det kommer til teknologisk overtagelse i vores samfund. The Venus Project's eneste formål er, at højne den åndelige og intellektuelle potentiale for alle mennesker og samtidig levere de varer og tjenesteydelser, som vil opfylde deres individuelle materielle behov.

Det er blevet sagt, at mange mennesker, der er ansat af private selskaber føler, at de tjener i private diktaturer fra det øjeblik, de træder igennem døren og stempler ind. The Venus Project vil derimod udnytte den bedste teknologi til at forbedre alles liv. I den foreslåede ordning, vil arbejdsdagen blive forkortet, så hver person får mere fritid, en sundere livsstil og et stress-frit miljø.

Der foreligger tilstrækkelig dokumentation til at vise, at teknologien udvikler sig i denne retning. Som computere og kunstig intelligens fortsætter med at udvikle sig gennem miljømæssige feedback, kan computere nå frem til mere hensigtsmæssige beslutninger i forbindelse med driften af vores sociale system. I dag kan automatiserede systemer iværksætte og føre flyvebanen for rumskibe til fjerne planeter. I et computerbaseret samfund med avanceret teknologi, vil vi i sidste ende overgå behovet for menneskers deltagelse i regeringen, fremstilling og distribution af varer og tjenesteydelser. Gennem computerbaserede systemer, kan en afbalanceret økonomi let opretholdes. Dette vil frigøre mennesket fra de kedelige og monotone opgaver i arbejdsdagens verden. Ja, de fleste job vil blive udfaset.

De vil indgå i alle former for forskning og udvikling, den kreative kunst og håndværk, rejser og udforskning, og deltagelse i alle de andre grænseløse horisonter fremtiden har at byde på. Den ultimative realisering af computer-teknologiens potentiale som værende for, at udelukkende forbedre folks liv, kunne producere det mest revolutionerende system til at blive udviklet. Det vil i sidste ende fjerne alle overfladiske grænser oprettet af nationer. Eftersom vi er begyndt at vidne indførelsen af satellit-kommunikation og personlige computere, er det næsten umuligt for nationer i dag, at censurere idéer og information.

I en ressource-baseret økonomi, overgår vi behovet for penge, som er grundlaget for mest korruption. Det samfund vi forestiller os, gør alle varer og tjenester tilgængelig for alle uden et prismærke. Dette er hvad regeringens funktion kunne blive ved, at overgå behovet for politik i forvaltning af menneskelige anliggender. På nuværende tidspunkt har statslige beslutninger altid været genstand for elitens magtindflydelse. Det computerstyrede system vil kun forvalte og forbedre fordelingen af ressourcer, sikre ren luft, rent vand, og alle de faciliteter, der forbedrer menneskers liv. Igen, det vil ikke kontrollere folket eller administrere individers liv - tværtimod, det kunne fremme udviklingen af det personlige initiativ og kreativitet langt ud over den fra vores nuværende pengeorienterede kultur.

Der er mange, der frygter installationen af computerstyrede systemer. Denne frygt er ubegrundet. Det er ikke teknologien der bør frygtes. Vores bekymring bør være på misbruget af denne teknologi, snarere end den livløse teknologi i sig selv.

Menneskelig natur findes ikke i den konventionelle forstand som at være en række forudbestemte, forudprogrammeret adfærdsmønstre og værdier, som alle mennesker er disponeret for. Det vi fokuserer på, er menneskelige adfærd og værdier, som bestemt kan ændres. Hvis de ikke kunne, ville vi stadig leve i huler.

Det spørgsmål, vi bør være opmærksomme på er, "Hvilke faktorer former menneskelig adfærd?" Vi mener, at menneskelig adfærd er lige så retsmæssig som enhvert andet fysisk fænomen. Vores vaner, adfærd og værdier er biprodukter af vores kultur. Hvis miljøet er uændret, vil lignende problemer og adfærd gentage sig. The Venus Project foreslår at skabe et miljø, der vil frembringe det bedste i menneskelig adfærd og udbrede fuld imødekommenhed over for alle nationer.

Tag for eksempel situationen der blev vidnet efter 2. Verdenskrig: selv de mest respektable familier kunne ses at kæmpe for stumper af føde. Når folks basale behov ikke er opfyldt, tyer de til et hvilket som helst adfærd der er nødvendig, for at sikre livets fornødenheder for dem selv og deres familier. Ved at gøre livets nødvendigheder tilgængelig for alle i dette deltagelsesdemokrati og gennem en meningsfuld og udbytterig uddannelse, kan vi dramatisk reducere uhensigtsmæssig adfærd.