Målet
Målet
   |
Midlerne er målet:
Vi har til hensigt at reetablere menneskehedens fundamentale nødvendigheder og miljømæssige bevidsthed, ved at udbrede kendskabet til de mest aktuelle forståelser af hvem og hvad vi virkelig er, sammenholdt med hvorledes videnskab og teknologi (i modsætning til religion, penge og politik) er nøglen til vores personlige vækst, ikke bare som individer, men som civilisation, såvel strukturelt som spirituelt. De centrale elementer i denne forståelse er anerkendelsen af de spirende og symbiotiske forhold naturen er underlagt, og hvorledes vi, ved at afstemme vore sociale og personlige institutioner i henhold hertil, kan skabe positiv fremgang og vækst for alle mennesker, mens negative konsekvenser som social ulighed, krig, fordomme, elitisme og kriminel adfærd konstant reduceres, og i sidste ende måske helt ophører med at forekomme i det menneskelige adfærdsmønster.
Denne mulighed er naturligvis meget svær for de fleste mennesker at forestille sig, for vi er af samfundet blevet forledt til at tro, at kriminalitet, korruption og uærlighed er "sådan det er", og at der altid vil være mennesker, som ønsker at misbruge, skade og drage fordel af andre. Religion er den største kilde til denne propaganda, for dens koncepter som "os og dem", "godt og ondt" fremmer denne falske antagelse.
Virkeligheden er, at vi lever i et samfund som skaber knaphed. Konsekvensen af denne knaphed er, at mennesker er nødt til at opføre sig på selvopholdende måder, selv hvis dette indebærer, at de må snyde og stjæle for at opnå det de ønsker. Vores forskning konkluderer, at knaphed er en af de mest fundamentale årsager til afvigende menneskelig adfærd, samtidig med, at den skaber komplekse former for neuroser. Et blik på statistikker over narkotikaafhængighed, kriminalitets- og fængselsstatistikker viser, at fattigdom og usunde sociale forhold udgør de væsentligste faktorer i de menneskers liv, som udviser afvigende adfærd.
Mennesker er ikke enten gode eller onde… de er fluktuerende, altid skiftende sammensætninger af de livserfaringer som påvirker dem. "Kvaliteten" af et menneske (hvis der var en sådan) er direkte relateret til opdragelsen, og dermed de trossystemer, det er blevet tilvænnet.
Denne simple virkelighed er blevet groft overset, og i dag tror folk - meget primitivt - at konkurrence,
grådighed og korruption er medfødte egenskaber i den menneskelige natur, og at samfundet derfor må have fængsler, politi og differentierende, hierarkisk kontrol, for at kunne dæmme op for disse tendenser. Dette er helt ulogisk og forkert.
Hvis vi fundamentalt vil ændre tingene til det bedre, må vi adressere årsagerne. Vores nuværende samfunds straffesystem er gammeldags, inhumant og uproduktivt. Når en seriemorder bliver fanget, hopper de fleste af glæde, og råber om dødsstraf. Dette er helt bagvendt. Et sundt samfund, som forstår hvad vi er og hvorledes vore værdisystemer skabes, ville sætte alt ind på at klarlægge årsagerne til personens voldelige adfærd. Denne information ville sidenhen anvendes af et forskningsinstitut til at forstå hvorledes vi forhindrer denne adfærd gennem undervisning.
Det er på tide at stoppe lappeløsningerne. Det er på tide at påbegynde en ny social tilgang, som er opdateret til vore dages viden. Desværre er samfundet i dag, for en stor dels vedkommende, baseret på gammeldags og overtroiske dispositioner og forestillinger.
Det er også vigtigt at pointere, at der ikke findes et Utopia eller ét statisk mål. Alle beviser tyder på vedvarende forandring på alle niveauer. Det er vore personlige handlinger, der hver eneste dag understøtter de sociale systemer, vi har opbygget. Paradoksalt nok er det samtidig vore miljømæssige påvirkninger som skaber vore perspektiver, og dermed vores verdenssyn. Derfor vil ægte forandring ikke kunne forekomme ved blot at justere personlige forståelser og beslutninger, men kun gennem sideløbende ændring af de sociale strukturer som påvirker og former disse forståelser og beslutninger.
De elitære magtsystemer ændres meget lidt i det lange løb gennem traditionel protest og politiske bevægelser. Vi må bevæge os hinsides disse "oprør mod systemet" og arbejde med meget mere effektive værktøjer:
Vi må holde op med at støtte systemet, mens vi konstant slår til lyd for viden, fred, enhed og medfølelse. Vi kan ikke "bekæmpe systemet". Had, vrede og krigsmentalitet er ineffektive midler til forandring, for de fremelsker de samme værktøjer som de korrupte, etablerede magtsystemer bruger for at opretholde kontrol.
Forvrængningen og paralysen:
Når vi forstår, at alle systemer er spirende og i konstant evolution, samtidig med erkendelsen af, at vi alle er symbiotisk forbundne med naturen og hinanden på den enkleste, men mest dybsindige måde, hvilket igen leder til forståelsen af, at vor personlige integritet kun er så høj som resten af samfundets, ser vi, hvor forvreden og bagvendt vore sociale etablissementer er, og hvorledes deres rigiditet for en stor dels vedkommende er årsagen til den sociale ustabilitet i Verden. F.eks. er det monetære system længe blevet opfattet som en positiv kraft i samfundet, grundet dets påståede incitament- og fremgangsskabende struktur. I virkeligheden er det monetære system blevet et redskab for division og totalitær kontrol.
Det er den ultimative form for "opdeling og erobring" for i selve dets kerne ligger antagelserne at (1) vi må kæmpe mod hinanden for at overleve og (2) mennesket har brug for dette "belønningsincitament" for at foretage sig noget som helst fornuftigt.
For så vidt punkt 1 angår (vi må kæmpe mod hinanden for at overleve), garanterer systemets karakter af konkurrence korruption på alle niveauer, for det danner basis for en "os imod dem"-mentalitet. Mange mener, at "det frie markedssystem" er godt, men er korrupt i vore dage på grund af dårlig politik, favorisering, finansielle redningsaktioner, osv. De antager, at hvis et "rent og ærligt frit marked" fik lov at blomstre, så ville alt være i orden. Dette er ikke korrekt, for det, vi ser i dag, ER det frie marked, med al dets differentiering og korruption. Ingen love kan nogensinde standse insiderhandel, aftalt spil, monopoler, misbrug af arbejdskraft, forurening, planlagt forældelse og lignende. Dette er hvad det konkurrencebaserede system skaber uden undtagelse, for det er baseret på præmissen om at udnytte andre for profit. Punktum.
Vi må begynde at udfase disse undertrykkende idealer og bevæge os mod et system som er konstrueret til at understøtte mennesker, ikke tvinge dem til at kæmpe for at overleve. Hvad angår punkt 2 (mennesket har brug for dette "belønningsincitament" for at foretage sig noget som helst fornuftigt) er dette blot et sørgeligt og ufattelig negativt og generaliserende syn på mennesket. At antage, at en person skal være "strukturelt motiveret" eller må "tvinges" til at foretage sig noget er helt enkelt absurd. Tænk tilbage til da du var barn og ikke anede hvad penge var. Du legede og var nysgerrig omkring mange ting. Hvorfor? Fordi du havde lyst! Men, som tiden skrider frem, bliver denne naturlige nysgerrighed og selvmotivation frataget folk, efterhånden som de tvinges til at tilpasse sig det specialiserede, snævre, nærmest prædefinerede beskæftigelsessystem, for at overleve. Denne forcerede retning skaber ofte en naturlig modvilje i personen, og det er sådan adskillende begreber som "fritid" og "arbejde" er opstået. Den dovenskab, som fortalere for det monetære system påstår, bliver afværget, underbygger ikke dette. I et "ægte" samfund ville folk følge deres naturlige interesser og tilbøjeligheder, og arbejde for at bidrage til samfundet, ikke fordi de bliver betalt for det, men fordi de har en større forståelse, som anerkender, at det, at bidrage til samfundet hjælper dem selv lige så meget som det hjælper alle andre. Det er denne ophøjede bevidsthedstilstand vi håber at udbrede. Din belønning for at bidrage til samfundet er hele samfundets velbefindende, som igen forbedrer dit velbefindende.
For at sætte tingene i perspektiv, er det vigtigt at forstå, at vores verden uomtvisteligt styres af en lille gruppe dominerende mænd i høje positioner i de institutioner som er mest dominerende i samfundet, nemlig forretning og finans. Etableringen af regeringer går hånd i hånd med virksomheders og bankers indflydelse og magt. Livsblodet er penge, som reelt er en illusion, der nu har liden relevans for samfundet, og fungerer som et værktøj for manipulation og division, sideløbende med en social organisation som garanterer elitisme, kriminalitet, krig og social ulighed.
Samtidig lærer vi folk, at det, der skaber deres værdi som mennesker er at "have ret". Denne tilstand af "korrekthed" er direkte relateret til de fremherskende værdier i samfundet. Derfor opfattes dem, der accepterer og støtter det sociale systems synspunkter som "normale", mens dem, der er uenige, opfattes som "unormale" eller sågar "samfundsundergravende". Uanset om det er en given social traditions dogmer, eller bekendelsen til en verdensomspændende etableret religion, er fundamentet det samme: Intellektuel materialisme.
I takt med at vi indser at viden, og dermed vores institutioner, altid udvikler sig, ser vi at ethvert trossystem som påstår at vide alting, uden at tillade påtale, repræsenterer en fejlagtig synsvinkel. Religion, med sit fundament i tro, er denne skævvridnings højborg, fordi den påstår at vide noget definitivt om menneskets oprindelse, og dette er helt enkelt umuligt i et spirende univers.
Når det er sagt kan vi konkludere, at mindst lige så farlige som etablerede magtstrukturer, er de mennesker som er blevet tilvænnet til komplet at acceptere de statiske forståelser som disse magtstrukturer fremsætter, hvilket gør dem til "selvudpegede vogtere af status quo". Dette gælder for alle systemer, specielt politiske, finansielle og religiøse. Eftersom folks identitet bliver defineret af landes, religioners eller forretningsetiske doktriner, er det ofte meget svært for dem at ændre adfærd, for deres identitet er blevet en integreret del af de ideologier, som de er blevet påtvunget.
Derfor fastholder de institutionens doktriner, ganske enkelt for at opretholde deres personlige integritet, som de opfatter den.
Vi må bryde denne cyklus, for den paralyserer vores vækst, ikke bare som individer, men som samfund.
Vi har til hensigt at reetablere menneskehedens fundamentale nødvendigheder og miljømæssige bevidsthed, ved at udbrede kendskabet til de mest aktuelle forståelser af hvem og hvad vi virkelig er, sammenholdt med hvorledes videnskab og teknologi (i modsætning til religion, penge og politik) er nøglen til vores personlige vækst, ikke bare som individer, men som civilisation, såvel strukturelt som spirituelt. De centrale elementer i denne forståelse er anerkendelsen af de spirende og symbiotiske forhold naturen er underlagt, og hvorledes vi, ved at afstemme vore sociale og personlige institutioner i henhold hertil, kan skabe positiv fremgang og vækst for alle mennesker, mens negative konsekvenser som social ulighed, krig, fordomme, elitisme og kriminel adfærd konstant reduceres, og i sidste ende måske helt ophører med at forekomme i det menneskelige adfærdsmønster.
Denne mulighed er naturligvis meget svær for de fleste mennesker at forestille sig, for vi er af samfundet blevet forledt til at tro, at kriminalitet, korruption og uærlighed er "sådan det er", og at der altid vil være mennesker, som ønsker at misbruge, skade og drage fordel af andre. Religion er den største kilde til denne propaganda, for dens koncepter som "os og dem", "godt og ondt" fremmer denne falske antagelse.
Virkeligheden er, at vi lever i et samfund som skaber knaphed. Konsekvensen af denne knaphed er, at mennesker er nødt til at opføre sig på selvopholdende måder, selv hvis dette indebærer, at de må snyde og stjæle for at opnå det de ønsker. Vores forskning konkluderer, at knaphed er en af de mest fundamentale årsager til afvigende menneskelig adfærd, samtidig med, at den skaber komplekse former for neuroser. Et blik på statistikker over narkotikaafhængighed, kriminalitets- og fængselsstatistikker viser, at fattigdom og usunde sociale forhold udgør de væsentligste faktorer i de menneskers liv, som udviser afvigende adfærd.
Mennesker er ikke enten gode eller onde… de er fluktuerende, altid skiftende sammensætninger af de livserfaringer som påvirker dem. "Kvaliteten" af et menneske (hvis der var en sådan) er direkte relateret til opdragelsen, og dermed de trossystemer, det er blevet tilvænnet.
Denne simple virkelighed er blevet groft overset, og i dag tror folk - meget primitivt - at konkurrence,
grådighed og korruption er medfødte egenskaber i den menneskelige natur, og at samfundet derfor må have fængsler, politi og differentierende, hierarkisk kontrol, for at kunne dæmme op for disse tendenser. Dette er helt ulogisk og forkert.
Hvis vi fundamentalt vil ændre tingene til det bedre, må vi adressere årsagerne. Vores nuværende samfunds straffesystem er gammeldags, inhumant og uproduktivt. Når en seriemorder bliver fanget, hopper de fleste af glæde, og råber om dødsstraf. Dette er helt bagvendt. Et sundt samfund, som forstår hvad vi er og hvorledes vore værdisystemer skabes, ville sætte alt ind på at klarlægge årsagerne til personens voldelige adfærd. Denne information ville sidenhen anvendes af et forskningsinstitut til at forstå hvorledes vi forhindrer denne adfærd gennem undervisning.
Det er på tide at stoppe lappeløsningerne. Det er på tide at påbegynde en ny social tilgang, som er opdateret til vore dages viden. Desværre er samfundet i dag, for en stor dels vedkommende, baseret på gammeldags og overtroiske dispositioner og forestillinger.
Det er også vigtigt at pointere, at der ikke findes et Utopia eller ét statisk mål. Alle beviser tyder på vedvarende forandring på alle niveauer. Det er vore personlige handlinger, der hver eneste dag understøtter de sociale systemer, vi har opbygget. Paradoksalt nok er det samtidig vore miljømæssige påvirkninger som skaber vore perspektiver, og dermed vores verdenssyn. Derfor vil ægte forandring ikke kunne forekomme ved blot at justere personlige forståelser og beslutninger, men kun gennem sideløbende ændring af de sociale strukturer som påvirker og former disse forståelser og beslutninger.
De elitære magtsystemer ændres meget lidt i det lange løb gennem traditionel protest og politiske bevægelser. Vi må bevæge os hinsides disse "oprør mod systemet" og arbejde med meget mere effektive værktøjer:
Vi må holde op med at støtte systemet, mens vi konstant slår til lyd for viden, fred, enhed og medfølelse. Vi kan ikke "bekæmpe systemet". Had, vrede og krigsmentalitet er ineffektive midler til forandring, for de fremelsker de samme værktøjer som de korrupte, etablerede magtsystemer bruger for at opretholde kontrol.
Forvrængningen og paralysen:
Når vi forstår, at alle systemer er spirende og i konstant evolution, samtidig med erkendelsen af, at vi alle er symbiotisk forbundne med naturen og hinanden på den enkleste, men mest dybsindige måde, hvilket igen leder til forståelsen af, at vor personlige integritet kun er så høj som resten af samfundets, ser vi, hvor forvreden og bagvendt vore sociale etablissementer er, og hvorledes deres rigiditet for en stor dels vedkommende er årsagen til den sociale ustabilitet i Verden. F.eks. er det monetære system længe blevet opfattet som en positiv kraft i samfundet, grundet dets påståede incitament- og fremgangsskabende struktur. I virkeligheden er det monetære system blevet et redskab for division og totalitær kontrol.
Det er den ultimative form for "opdeling og erobring" for i selve dets kerne ligger antagelserne at (1) vi må kæmpe mod hinanden for at overleve og (2) mennesket har brug for dette "belønningsincitament" for at foretage sig noget som helst fornuftigt.
For så vidt punkt 1 angår (vi må kæmpe mod hinanden for at overleve), garanterer systemets karakter af konkurrence korruption på alle niveauer, for det danner basis for en "os imod dem"-mentalitet. Mange mener, at "det frie markedssystem" er godt, men er korrupt i vore dage på grund af dårlig politik, favorisering, finansielle redningsaktioner, osv. De antager, at hvis et "rent og ærligt frit marked" fik lov at blomstre, så ville alt være i orden. Dette er ikke korrekt, for det, vi ser i dag, ER det frie marked, med al dets differentiering og korruption. Ingen love kan nogensinde standse insiderhandel, aftalt spil, monopoler, misbrug af arbejdskraft, forurening, planlagt forældelse og lignende. Dette er hvad det konkurrencebaserede system skaber uden undtagelse, for det er baseret på præmissen om at udnytte andre for profit. Punktum.
Vi må begynde at udfase disse undertrykkende idealer og bevæge os mod et system som er konstrueret til at understøtte mennesker, ikke tvinge dem til at kæmpe for at overleve. Hvad angår punkt 2 (mennesket har brug for dette "belønningsincitament" for at foretage sig noget som helst fornuftigt) er dette blot et sørgeligt og ufattelig negativt og generaliserende syn på mennesket. At antage, at en person skal være "strukturelt motiveret" eller må "tvinges" til at foretage sig noget er helt enkelt absurd. Tænk tilbage til da du var barn og ikke anede hvad penge var. Du legede og var nysgerrig omkring mange ting. Hvorfor? Fordi du havde lyst! Men, som tiden skrider frem, bliver denne naturlige nysgerrighed og selvmotivation frataget folk, efterhånden som de tvinges til at tilpasse sig det specialiserede, snævre, nærmest prædefinerede beskæftigelsessystem, for at overleve. Denne forcerede retning skaber ofte en naturlig modvilje i personen, og det er sådan adskillende begreber som "fritid" og "arbejde" er opstået. Den dovenskab, som fortalere for det monetære system påstår, bliver afværget, underbygger ikke dette. I et "ægte" samfund ville folk følge deres naturlige interesser og tilbøjeligheder, og arbejde for at bidrage til samfundet, ikke fordi de bliver betalt for det, men fordi de har en større forståelse, som anerkender, at det, at bidrage til samfundet hjælper dem selv lige så meget som det hjælper alle andre. Det er denne ophøjede bevidsthedstilstand vi håber at udbrede. Din belønning for at bidrage til samfundet er hele samfundets velbefindende, som igen forbedrer dit velbefindende.
For at sætte tingene i perspektiv, er det vigtigt at forstå, at vores verden uomtvisteligt styres af en lille gruppe dominerende mænd i høje positioner i de institutioner som er mest dominerende i samfundet, nemlig forretning og finans. Etableringen af regeringer går hånd i hånd med virksomheders og bankers indflydelse og magt. Livsblodet er penge, som reelt er en illusion, der nu har liden relevans for samfundet, og fungerer som et værktøj for manipulation og division, sideløbende med en social organisation som garanterer elitisme, kriminalitet, krig og social ulighed.
Samtidig lærer vi folk, at det, der skaber deres værdi som mennesker er at "have ret". Denne tilstand af "korrekthed" er direkte relateret til de fremherskende værdier i samfundet. Derfor opfattes dem, der accepterer og støtter det sociale systems synspunkter som "normale", mens dem, der er uenige, opfattes som "unormale" eller sågar "samfundsundergravende". Uanset om det er en given social traditions dogmer, eller bekendelsen til en verdensomspændende etableret religion, er fundamentet det samme: Intellektuel materialisme.
I takt med at vi indser at viden, og dermed vores institutioner, altid udvikler sig, ser vi at ethvert trossystem som påstår at vide alting, uden at tillade påtale, repræsenterer en fejlagtig synsvinkel. Religion, med sit fundament i tro, er denne skævvridnings højborg, fordi den påstår at vide noget definitivt om menneskets oprindelse, og dette er helt enkelt umuligt i et spirende univers.
Når det er sagt kan vi konkludere, at mindst lige så farlige som etablerede magtstrukturer, er de mennesker som er blevet tilvænnet til komplet at acceptere de statiske forståelser som disse magtstrukturer fremsætter, hvilket gør dem til "selvudpegede vogtere af status quo". Dette gælder for alle systemer, specielt politiske, finansielle og religiøse. Eftersom folks identitet bliver defineret af landes, religioners eller forretningsetiske doktriner, er det ofte meget svært for dem at ændre adfærd, for deres identitet er blevet en integreret del af de ideologier, som de er blevet påtvunget.
Derfor fastholder de institutionens doktriner, ganske enkelt for at opretholde deres personlige integritet, som de opfatter den.
Vi må bryde denne cyklus, for den paralyserer vores vækst, ikke bare som individer, men som samfund.
