Teknologi
Teknologi
   |
| | Kapiteloversigt | ||||||||||||
| |
|
Når vi overvejer relevansen af vores samfundsstrukturer og ideologier i samfundet, ser vi meget ofte regeringer, politikere og virksomheder, som de ledende organisatoriske og iværksættende institutioner, der er ansvarlige for kvaliteten af vores liv. Dette er selvfølgelig rigtigt ... men kun til en vis grad.
Efterhånden som tiden er skredet fremad, er mennesket blevet mere og mere bevidst om naturen (dens processer) og har dermed været i stand til at drage logiske slutninger om hvordan man efterligner naturen, i hele dens kreative herlighed.
Resultatet har været teknologi, hvilket er det, der adskiller os mennesker fra andre arter for så vidt angår funktionalitet. Vi besidder en umådelig stor evne til at skabe. Hvis vi ikke ønsker at rense kloakker, kan vi opfinde en maskine til at gøre det for os.
I begyndelsen af den industrielle tidsalder arbejdede et betydeligt flertal af mennesker på fabrikker. I dag omfatter automatisering 90% af næsten alle fabrikker. Dette har tvangsforflyttet mennesker og skabt en stor, kunstig "service" industri, for at bevare mennesker i beskæftigelse for penge.
Dette mønster er meget afslørende og implicerer, at maskinautomatisering konstant udfordrer den almindelige menneskelige arbejdskrafts rolle. Dette betyder ikke, at mennesket ”ikke har noget at lave” i fremtiden. Tværtimod... denne implikation betegner befrielsen af menneskeheden fra de job som mennesket ikke har i sinde at engagere sig i - så man får tid til at forfølge det man vælger. Som en sidebemærkning er det vigtigt at påpege, at samfundet i dag har påtaget en meget negativ holdning mod menneskeheden og bevarer troen på, at hvis mennesket ikke bliver "påbudt" at gøre noget, vil det bare sidde, være dovent og ingenting foretage sig. Dette er absurd propaganda.
Begrebet "fritid" er en monetær opfindelse, der blev skabt på grund af selve beskæftigelsesinstitutionens undertrykkende og fascistiske grundlag. Dovenskab er i virkeligheden en form for forkastelse af systemet. Det er en karakter, som kun eksisterer på grund af undertrykkelse og påbudt tjenestearbejde.
I et ægte samfund ville adskillelsen af "arbejde og fritid" slet ikke eksisterer, for mennesket skal have lov til at forfølge, hvad end det føler relevant. For at sige det på en anden måde; overvej et barns nysgerrighed og interesse. Han eller hun ved ikke engang hvad penge er... Har de behov for at være motiveret af penge for at gå ud og udforske/skabe? Nej. De har en personlig interesse og de forfølger den uden belønning. Faktisk forfulgte de største bidragydere til vores samfund, såsom Einstein, Newton eller Galileo, hvad de gjorde, uden nogen henvisning til penge. De gjorde det, fordi de gerne ville.
Dét at gøre noget og bidrage var deres belønning.
Pointen er, at penge ikke er et egentligt incitament til at gøre noget som helst og at tænke sådan, er at antage, at mennesket er dovent og korrupt af natur. Dovenskab og korruption er produkter af de forhold vores samfundssystem skaber.
Hvis vi igen kigger på teknologi, finder vi, at vores livskvalitet med hensyn til funktionalitet er blevet øget kraftigt, af fordelene ved de teknologiske redskaber vi skaber. Fra en plæneklipper til en pacemaker - teknologi redder liv og mindsker den tid vi er nødt til at bruge på trivielle, vanskelige eller farlige aktiviteter. I virkeligheden, hvis man kigger langt nok tilbage, bliver det klart, at den teknologiske udvikling er den vigtigste institution vi har, og jagten på samfundsnyttig teknologi (ikke våben) burde, i vores kultur, være den højeste prioritet.
Samtidig bliver den teknologiske udvikling forårsaget af en bestemt tankegang, eller proces... denne kunne kaldes "den videnskabelige metode". Carl Sagan blev engang citeret for at sige noget lignende af: ”Samfundet velkommer videnskabens gaver, men afviser dens metoder".
Dette er særdeles rigtigt i den moderne tidsalder, for hvad offentligheden ikke forstår, er, at videnskab ikke bare er et værktøj... det er en næsten universel funktionalitet, som kan anvendes i samfundet på måder, de færreste ville tænke på.
Det forekommer indlysende, at teknologi forbedrer vores liv og tjener som den største befrier af menneskets liv i det materialistiske rige... så hvorfor er dens metoder ikke anvendt til samfundet?
”Den videnskabelige metode” anvendes selvfølgelig konstant for isolerede systemer, men den har aldrig virkelig været overvejet i større mulige sammenhæng. Det skyldes hovedsagelig oldgammel overtro som kæmper, i mod den videnskabelige logik, til fordel for en dogmatisk, forældet og stærkt romantiseret verdensopfattelse.
Hvis vi havde mulighed for at genopbygge et samfund fra bunden, hvordan ville vi så gøre det mest effektivt, bæredygtigt og humant?
Dette er vores perspektiv. Selvfølgelig kan vi ikke opbygge et samfund helt fra bunden, men pointen er klar. Det er på tide vi stopper med at tænke på pengebaserede bekymringer og begrænsninger og begynder, i bredeste forstand, at tænke på de muligheder, vi har her på jorden.
Det er denne interesse, der har skabt begrebet ”ressourcebaseret økonomi”. ”The Venus Project” har arbejdet med dette koncept i lang tid og dets fundament er meget simpelt. Vi kortlægger, bevarer og maksimerer vores brug af jordens ressourcer i forening med åben information og teknologisk udvikling.
I denne opfattelse er lidt overladt til subjektiv fortolkning, da selve kernen er en videnskabelig afledt strategi for samfundskonstruktion. Herfra strækker den videnskabelige grænse sig ligeså langt ud som mulighederne.
Efterhånden som tiden er skredet fremad, er mennesket blevet mere og mere bevidst om naturen (dens processer) og har dermed været i stand til at drage logiske slutninger om hvordan man efterligner naturen, i hele dens kreative herlighed.
Resultatet har været teknologi, hvilket er det, der adskiller os mennesker fra andre arter for så vidt angår funktionalitet. Vi besidder en umådelig stor evne til at skabe. Hvis vi ikke ønsker at rense kloakker, kan vi opfinde en maskine til at gøre det for os.
I begyndelsen af den industrielle tidsalder arbejdede et betydeligt flertal af mennesker på fabrikker. I dag omfatter automatisering 90% af næsten alle fabrikker. Dette har tvangsforflyttet mennesker og skabt en stor, kunstig "service" industri, for at bevare mennesker i beskæftigelse for penge.
Dette mønster er meget afslørende og implicerer, at maskinautomatisering konstant udfordrer den almindelige menneskelige arbejdskrafts rolle. Dette betyder ikke, at mennesket ”ikke har noget at lave” i fremtiden. Tværtimod... denne implikation betegner befrielsen af menneskeheden fra de job som mennesket ikke har i sinde at engagere sig i - så man får tid til at forfølge det man vælger. Som en sidebemærkning er det vigtigt at påpege, at samfundet i dag har påtaget en meget negativ holdning mod menneskeheden og bevarer troen på, at hvis mennesket ikke bliver "påbudt" at gøre noget, vil det bare sidde, være dovent og ingenting foretage sig. Dette er absurd propaganda.
Begrebet "fritid" er en monetær opfindelse, der blev skabt på grund af selve beskæftigelsesinstitutionens undertrykkende og fascistiske grundlag. Dovenskab er i virkeligheden en form for forkastelse af systemet. Det er en karakter, som kun eksisterer på grund af undertrykkelse og påbudt tjenestearbejde.
I et ægte samfund ville adskillelsen af "arbejde og fritid" slet ikke eksisterer, for mennesket skal have lov til at forfølge, hvad end det føler relevant. For at sige det på en anden måde; overvej et barns nysgerrighed og interesse. Han eller hun ved ikke engang hvad penge er... Har de behov for at være motiveret af penge for at gå ud og udforske/skabe? Nej. De har en personlig interesse og de forfølger den uden belønning. Faktisk forfulgte de største bidragydere til vores samfund, såsom Einstein, Newton eller Galileo, hvad de gjorde, uden nogen henvisning til penge. De gjorde det, fordi de gerne ville.
Dét at gøre noget og bidrage var deres belønning.
Pointen er, at penge ikke er et egentligt incitament til at gøre noget som helst og at tænke sådan, er at antage, at mennesket er dovent og korrupt af natur. Dovenskab og korruption er produkter af de forhold vores samfundssystem skaber.
Hvis vi igen kigger på teknologi, finder vi, at vores livskvalitet med hensyn til funktionalitet er blevet øget kraftigt, af fordelene ved de teknologiske redskaber vi skaber. Fra en plæneklipper til en pacemaker - teknologi redder liv og mindsker den tid vi er nødt til at bruge på trivielle, vanskelige eller farlige aktiviteter. I virkeligheden, hvis man kigger langt nok tilbage, bliver det klart, at den teknologiske udvikling er den vigtigste institution vi har, og jagten på samfundsnyttig teknologi (ikke våben) burde, i vores kultur, være den højeste prioritet.
Samtidig bliver den teknologiske udvikling forårsaget af en bestemt tankegang, eller proces... denne kunne kaldes "den videnskabelige metode". Carl Sagan blev engang citeret for at sige noget lignende af: ”Samfundet velkommer videnskabens gaver, men afviser dens metoder".
Dette er særdeles rigtigt i den moderne tidsalder, for hvad offentligheden ikke forstår, er, at videnskab ikke bare er et værktøj... det er en næsten universel funktionalitet, som kan anvendes i samfundet på måder, de færreste ville tænke på.
Det forekommer indlysende, at teknologi forbedrer vores liv og tjener som den største befrier af menneskets liv i det materialistiske rige... så hvorfor er dens metoder ikke anvendt til samfundet?
”Den videnskabelige metode” anvendes selvfølgelig konstant for isolerede systemer, men den har aldrig virkelig været overvejet i større mulige sammenhæng. Det skyldes hovedsagelig oldgammel overtro som kæmper, i mod den videnskabelige logik, til fordel for en dogmatisk, forældet og stærkt romantiseret verdensopfattelse.
Hvis vi havde mulighed for at genopbygge et samfund fra bunden, hvordan ville vi så gøre det mest effektivt, bæredygtigt og humant?
Dette er vores perspektiv. Selvfølgelig kan vi ikke opbygge et samfund helt fra bunden, men pointen er klar. Det er på tide vi stopper med at tænke på pengebaserede bekymringer og begrænsninger og begynder, i bredeste forstand, at tænke på de muligheder, vi har her på jorden.
Det er denne interesse, der har skabt begrebet ”ressourcebaseret økonomi”. ”The Venus Project” har arbejdet med dette koncept i lang tid og dets fundament er meget simpelt. Vi kortlægger, bevarer og maksimerer vores brug af jordens ressourcer i forening med åben information og teknologisk udvikling.
I denne opfattelse er lidt overladt til subjektiv fortolkning, da selve kernen er en videnskabelig afledt strategi for samfundskonstruktion. Herfra strækker den videnskabelige grænse sig ligeså langt ud som mulighederne.
