Psykologi
Psykologi
   |
| | Kapiteloversigt | ||||||||||||
| |
|
Psykologi bliver ofte defineret som "videnskaben der behandler mentale processer og adfærd".
I den moderne psykologi er der to overordnede retninger: 'Genetismen' og 'Behaviorismen'.
Dette er det gamle begreb om ”natur vs. næring.”
Genetisterne er tilbøjelige til troen at menneskers adfærd stammer fra arvelighed eller instinkt. Der rapporteres ofte i nyhederne om, hvordan en ny undersøgelse hævder at have fundet de 'genetiske anlæg' 'for at være republikaner' eller 'for at ryge cigaretter'. Dette støtter det verdenssyn at vi på en eller anden måde er ’permanent programmeret’, og at selv subtile nuancer i adfærd, som f.eks. tilbøjeligheden til afhængighed, skyldes vores genetik eller instinkt.
Behavioristerne ser på den anden side mennesket som et produkt af dets konditionering, baseret på den miljømæssige eksponering som personen har været udsat for. Adfærdsmønstre menes derfor at være resultatet af erfaringer og tankegange, som er udløst af indlærte forståelser. Mekanismerne der styrer handling og overbevisning stammer således fra indlæring, ikke arvelighed eller instinkt.
Hvilken retning er mest relevant? Tydeligvis er begge syn relevante i visse henseender. Vores interesse i overlevelse og reproduktion er på en måde indprentet i vores gener, eftersom det er direkte forbundet med fundamental beståen. Men de midler og metoder, som vi hver især anvender for at sikre vores fortsatte beståen, er udelukkende baseret på vores sociale konditionering og indoktrinering. Hvis et menneske vokser op i et mangelfuldt, fattigdomsplaget miljø med begrænset adgang til arbejde, vil han/hun have en øget tilbøjelighed til at begå kriminel aktivitet for at overleve. Et menneske der vokser op i middelklassen og har de grundlæggende behov opfyldt, vil modsat have mindre tendens til at udvise såkaldt "afvigende" adfærd.
På den anden side af spektret: hvis en person med stor rigdom vokser op i et elitært miljø, vil denne konditioneres til at forbinde disse værdier med prestige og særstatus. Dette kan ofte føre til udnyttelse af arbejdskraft og andre ulovlige aktiviteter, der er i tråd med den identitet og sociale arrogance, personen ser som virkelig og gældende.
Næsten al moderne adfærdsforskning peger i retning af, at det er de miljømæssige betingelser der påvirker 99 % af vore handlingsmønstre - at de genetiske anlæg skal "aktiveres" af miljøet for at manifestere sig.
Man bliver ikke alkoholiker fordi man har en genetisk prædisposition, men på grund af påvirkningen fra det sociale miljø. Hvis man mishandler et barn, vil det barn i mange tilfælde vokse op til selv at mishandle andre børn. Massemedierne har ligeledes en enorm indflydelse på vores opfattelse af verden. Krigen mod terror er et godt eksempel, idet der er et stort misforhold mellem den reelle trussel, og den, den del af befolkningen opfatter. Faktum er at vi er spirende, sårbare organismer, der altid undergår indflydelse, konditionering og forandring til en vis grad.
Den 'grad' bliver overvejende påvirket af de sociale/ideologiske identificeringer (fastsat af vore samfundsstrukturer), som mange er konditioneret til at tro er uforanderlige og konstante. Det er denne særlige bevidsthedstilstand der lammer vores udvikling, for intet i naturen antyder at noget vi tager for givet i dag, ikke vil være forældet i fremtiden. Et af de få mønstre vi indtil videre har kunnet betro vores tillid, er det at alle elementer af naturen gennemgår konstant udvikling. Det faktum at vi identificerer os med fastlåste værdisæt og endegyldige forståelser for vor egen integritets skyld, skaber alvorlige forvrængninger i vores verden. Eksempelvis betragtes det som en svaghed at lave fejltagelser. Dette er selvfølgelig absurd; at tage fejl er nødvendigt for at lære nyt, og det burde ikke blive anset som en frygtet omstændighed.
Fritz Perls sagde engang at "den menneskelige race er den eneste race, der har evnen til at påvirke sin egen vækst". Dette er en vigtig indsigt, idet vore værdisystemer – som vi tror vi skal holde fast i for at bevare vores identitet – ofte står i vejen for nye, forandrende forståelser og samfundsmæssig såvel som personlig vækst.
De mest dominerende institutioner der fastholder os i denne paralyse synes at være de teistiske religioner og vores pengesystem. Teistisk religion prædiker et fastlåst verdenssyn med en "tro"-baseret forståelse der afviser logik og ny information. Pengesystemet (i alle lande) er baseret på konkurrence om arbejde og således arbejde for penge. Meget simpelt sagt kan konkurrencedygtighed kun bestå gennem selvopretholdelse, og selvopretholdelse/egeninteresse leder automatisk til en statisk institution, der ikke ønsker at ændre sig, da det vil udgøre en trussel dens overlevelse, hvad enten der er tale om forretning, regering, trossamfund eller lignende.
Dette er ikke bæredygtigt.
I den moderne psykologi er der to overordnede retninger: 'Genetismen' og 'Behaviorismen'.
Dette er det gamle begreb om ”natur vs. næring.”
Genetisterne er tilbøjelige til troen at menneskers adfærd stammer fra arvelighed eller instinkt. Der rapporteres ofte i nyhederne om, hvordan en ny undersøgelse hævder at have fundet de 'genetiske anlæg' 'for at være republikaner' eller 'for at ryge cigaretter'. Dette støtter det verdenssyn at vi på en eller anden måde er ’permanent programmeret’, og at selv subtile nuancer i adfærd, som f.eks. tilbøjeligheden til afhængighed, skyldes vores genetik eller instinkt.
Behavioristerne ser på den anden side mennesket som et produkt af dets konditionering, baseret på den miljømæssige eksponering som personen har været udsat for. Adfærdsmønstre menes derfor at være resultatet af erfaringer og tankegange, som er udløst af indlærte forståelser. Mekanismerne der styrer handling og overbevisning stammer således fra indlæring, ikke arvelighed eller instinkt.
Hvilken retning er mest relevant? Tydeligvis er begge syn relevante i visse henseender. Vores interesse i overlevelse og reproduktion er på en måde indprentet i vores gener, eftersom det er direkte forbundet med fundamental beståen. Men de midler og metoder, som vi hver især anvender for at sikre vores fortsatte beståen, er udelukkende baseret på vores sociale konditionering og indoktrinering. Hvis et menneske vokser op i et mangelfuldt, fattigdomsplaget miljø med begrænset adgang til arbejde, vil han/hun have en øget tilbøjelighed til at begå kriminel aktivitet for at overleve. Et menneske der vokser op i middelklassen og har de grundlæggende behov opfyldt, vil modsat have mindre tendens til at udvise såkaldt "afvigende" adfærd.
På den anden side af spektret: hvis en person med stor rigdom vokser op i et elitært miljø, vil denne konditioneres til at forbinde disse værdier med prestige og særstatus. Dette kan ofte føre til udnyttelse af arbejdskraft og andre ulovlige aktiviteter, der er i tråd med den identitet og sociale arrogance, personen ser som virkelig og gældende.
Næsten al moderne adfærdsforskning peger i retning af, at det er de miljømæssige betingelser der påvirker 99 % af vore handlingsmønstre - at de genetiske anlæg skal "aktiveres" af miljøet for at manifestere sig.
Man bliver ikke alkoholiker fordi man har en genetisk prædisposition, men på grund af påvirkningen fra det sociale miljø. Hvis man mishandler et barn, vil det barn i mange tilfælde vokse op til selv at mishandle andre børn. Massemedierne har ligeledes en enorm indflydelse på vores opfattelse af verden. Krigen mod terror er et godt eksempel, idet der er et stort misforhold mellem den reelle trussel, og den, den del af befolkningen opfatter. Faktum er at vi er spirende, sårbare organismer, der altid undergår indflydelse, konditionering og forandring til en vis grad.
Den 'grad' bliver overvejende påvirket af de sociale/ideologiske identificeringer (fastsat af vore samfundsstrukturer), som mange er konditioneret til at tro er uforanderlige og konstante. Det er denne særlige bevidsthedstilstand der lammer vores udvikling, for intet i naturen antyder at noget vi tager for givet i dag, ikke vil være forældet i fremtiden. Et af de få mønstre vi indtil videre har kunnet betro vores tillid, er det at alle elementer af naturen gennemgår konstant udvikling. Det faktum at vi identificerer os med fastlåste værdisæt og endegyldige forståelser for vor egen integritets skyld, skaber alvorlige forvrængninger i vores verden. Eksempelvis betragtes det som en svaghed at lave fejltagelser. Dette er selvfølgelig absurd; at tage fejl er nødvendigt for at lære nyt, og det burde ikke blive anset som en frygtet omstændighed.
Fritz Perls sagde engang at "den menneskelige race er den eneste race, der har evnen til at påvirke sin egen vækst". Dette er en vigtig indsigt, idet vore værdisystemer – som vi tror vi skal holde fast i for at bevare vores identitet – ofte står i vejen for nye, forandrende forståelser og samfundsmæssig såvel som personlig vækst.
De mest dominerende institutioner der fastholder os i denne paralyse synes at være de teistiske religioner og vores pengesystem. Teistisk religion prædiker et fastlåst verdenssyn med en "tro"-baseret forståelse der afviser logik og ny information. Pengesystemet (i alle lande) er baseret på konkurrence om arbejde og således arbejde for penge. Meget simpelt sagt kan konkurrencedygtighed kun bestå gennem selvopretholdelse, og selvopretholdelse/egeninteresse leder automatisk til en statisk institution, der ikke ønsker at ændre sig, da det vil udgøre en trussel dens overlevelse, hvad enten der er tale om forretning, regering, trossamfund eller lignende.
Dette er ikke bæredygtigt.
