Sociologi
Sociologi
   |
| | Kapiteloversigt | ||||||||||||
| |
|
Sociologi defineres ofte som ”studiet af samfundet; menneskelig social interaktion”.
Dette felt vedrører sociale strukturer, såvel kognitive som materielle. Et eksempel på en kognitiv social struktur er religionens etablerede institutioner, og hvorledes de påvirker den kollektive bevidsthed. F.eks. mener kristne abortmodstandere at menneskeliv har særstatus i naturen, og at dræbe et ufødt foster derfor er forkert. Ligeledes er det konkurrencebaserede pengesystem fortaler for idéen om at ingen social bevæggrund kan være mere produktiv end konkurrence.
Materielle sociale strukturer er mere åbenlyse og findes i form af virksomheder og regeringer, begge med stærk indflydelse på samfundet. Men alle materielle sociale konstruktioner er tæt forbundne med de kognitive, fordi de altid i en eller anden form vil være baseret på ideologi.
En almen sociologisk problemstilling har at gøre med "menneskelig natur" og dens effekter i kollektiv forstand. Eksempelvis er de fleste blevet lært at mennesker naturligt er konkurrenceprægede, og at social lagdeling eller hierarki også er en "naturlig menneskelig tendens".
Dette er en fejlagtig antagelse.
Hvis du observerer f.eks. en løveflok, ser du i de fleste tilfælde et socialt hierarki og voldelig konkurrence om mad. Dette leder til den antagelse at disse adfærdsmønstre er en del af menneskets natur (krig, grådighed, ego, osv.). Det, der ikke tages i betragtning, er de miljømæssige omstændigheder som er til stede i hvert enkelt tilfælde. Løveflokken lever i en mangelfuld verden. De har ikke evnen til at bygge fælder for maden, ej heller er maden tilgængelig "på forlangende". De er nødt til at jage og kæmpe mod hinanden, fordi ressourcerne er knappe. Dette forhold skaber naturlig konkurrence, fordi basal overlevelse kræver at løverne er aggressive overfor hinanden. Hierarki udvikles dermed også naturligt, fordi den stærkeste løve vinder mest, og udøver så sin dominans som hævet over resten af flokken.
I vores nuværende menneskelige samfund foregår præcis det samme. Mennesket har levet med samme form for knaphed siden begyndelsen af sin eksistens. Dog er vi, som tiden er gået, blevet mere og mere ”civiliserede” som følge af vores evne til at skabe. I modsætning til løverne er mennesker i stand til at opfinde værktøjer/metoder og igangsætte processer der befrier mennesket fra en bestemt pligt eller problem, hvilket reducerer knaphed.
Med basis i denne "indsigt" kan vi konstatere, at hvis vi kunne udrydde knaphed, ville menneskelig adfærd gennemgå en dramatisk forandring; den ville bevæge sig væk fra konkurrence, dominans og opdeling, for denne adfærd ville ikke længere være nødvendig for overlevelse.
Forældede ideologier der ikke er i overensstemmelse med tidens viden - som f.eks. teistisk religion - fastholder myten om, at mennesker og samfund er bygget på en bestemt måde. Eksempelvis er en af de katolske doktriner at mennesker er "født med synd".
Det er absurd, forældet og baseret på en primitiv tolkning af menneskelig adfærd.
Der er ingen forskel på en "Ghandi-baby" og en "Hitler-baby". Det er omgivelserne, altså samfundet, der former mennesket (og omvendt).
Derfor vil egentlig sociologisk forandring kun kunne opnås, hvis man eliminerer de omstændigheder der ligger til grund for de afvigende adfærdsmønstre som florerer i vores samfund. Fængsler, Politi, militær og lovgivning er lappeløsninger, som ikke fokuserer på løsning af de grundliggende problemer, men i stedet faktisk er med til at forværre forholdene.
Ultimativt vil det kræve en rekonstruering af vores kultur for at ændre menneskelig adfærd til det bedre.
Dette felt vedrører sociale strukturer, såvel kognitive som materielle. Et eksempel på en kognitiv social struktur er religionens etablerede institutioner, og hvorledes de påvirker den kollektive bevidsthed. F.eks. mener kristne abortmodstandere at menneskeliv har særstatus i naturen, og at dræbe et ufødt foster derfor er forkert. Ligeledes er det konkurrencebaserede pengesystem fortaler for idéen om at ingen social bevæggrund kan være mere produktiv end konkurrence.
Materielle sociale strukturer er mere åbenlyse og findes i form af virksomheder og regeringer, begge med stærk indflydelse på samfundet. Men alle materielle sociale konstruktioner er tæt forbundne med de kognitive, fordi de altid i en eller anden form vil være baseret på ideologi.
En almen sociologisk problemstilling har at gøre med "menneskelig natur" og dens effekter i kollektiv forstand. Eksempelvis er de fleste blevet lært at mennesker naturligt er konkurrenceprægede, og at social lagdeling eller hierarki også er en "naturlig menneskelig tendens".
Dette er en fejlagtig antagelse.
Hvis du observerer f.eks. en løveflok, ser du i de fleste tilfælde et socialt hierarki og voldelig konkurrence om mad. Dette leder til den antagelse at disse adfærdsmønstre er en del af menneskets natur (krig, grådighed, ego, osv.). Det, der ikke tages i betragtning, er de miljømæssige omstændigheder som er til stede i hvert enkelt tilfælde. Løveflokken lever i en mangelfuld verden. De har ikke evnen til at bygge fælder for maden, ej heller er maden tilgængelig "på forlangende". De er nødt til at jage og kæmpe mod hinanden, fordi ressourcerne er knappe. Dette forhold skaber naturlig konkurrence, fordi basal overlevelse kræver at løverne er aggressive overfor hinanden. Hierarki udvikles dermed også naturligt, fordi den stærkeste løve vinder mest, og udøver så sin dominans som hævet over resten af flokken.
I vores nuværende menneskelige samfund foregår præcis det samme. Mennesket har levet med samme form for knaphed siden begyndelsen af sin eksistens. Dog er vi, som tiden er gået, blevet mere og mere ”civiliserede” som følge af vores evne til at skabe. I modsætning til løverne er mennesker i stand til at opfinde værktøjer/metoder og igangsætte processer der befrier mennesket fra en bestemt pligt eller problem, hvilket reducerer knaphed.
Med basis i denne "indsigt" kan vi konstatere, at hvis vi kunne udrydde knaphed, ville menneskelig adfærd gennemgå en dramatisk forandring; den ville bevæge sig væk fra konkurrence, dominans og opdeling, for denne adfærd ville ikke længere være nødvendig for overlevelse.
Forældede ideologier der ikke er i overensstemmelse med tidens viden - som f.eks. teistisk religion - fastholder myten om, at mennesker og samfund er bygget på en bestemt måde. Eksempelvis er en af de katolske doktriner at mennesker er "født med synd".
Det er absurd, forældet og baseret på en primitiv tolkning af menneskelig adfærd.
Der er ingen forskel på en "Ghandi-baby" og en "Hitler-baby". Det er omgivelserne, altså samfundet, der former mennesket (og omvendt).
Derfor vil egentlig sociologisk forandring kun kunne opnås, hvis man eliminerer de omstændigheder der ligger til grund for de afvigende adfærdsmønstre som florerer i vores samfund. Fængsler, Politi, militær og lovgivning er lappeløsninger, som ikke fokuserer på løsning af de grundliggende problemer, men i stedet faktisk er med til at forværre forholdene.
Ultimativt vil det kræve en rekonstruering af vores kultur for at ændre menneskelig adfærd til det bedre.
