Hvad kan du gøre?

Del denne artikel med dine venner PDFUdskrivEmail
Du har på en eller anden måde fået information, der har draget dig til denne side. Det er derfor essentielt at forstå, at din og vores opgave nu er, at gøre det samme for andre. Vi skal dele vores forståelser før de kan realisere en bedre verden.

Der findes utallige metoder, hvorpå vi kan videregive informationer, og mulighederne er mange med siden her som udgangspunkt!

Blandt thezeitgeistmovement.dk's medlemmer holdes der med jævne mellemrum online voice-chat møder, hvor vi diskuterer forelæggende opgaver i form af udarbejdelse af webmateriale, aktivisme, events eller lignende. Her er der mulighed for at komme med forslag og diskutere hvordan budskabet spredes mest effektivt. Alle er velkomne til at hjælpe med det, de nu kan. Vi har altid gang i flere projekter. De har indtil videre typisk involveret skrivearbejde (artikler, oversættelser, korrekturlæsning), grafikarbejde (forslag til flyers/plakater, billeder til videoer, wallpapers), arrangering af events, eller at deltage aktivt på gadeplan.

Et godt tiltag er netop at stille sig op på gaden og fortælle interesserede forbipasserende om Zeitgeist-bevægelsen. Samtidig giver det lejlighed for at udlevere informativt materiale. I Aalborg har vi uddelt eksemplarer af Zeitgeist: Addendum. Inden man begiver sig ud i det offentlige rum med det formål at skabe opmærksomhed, er det selvfølgelig vigtigt, at man føler sig fortrolig med bevægelsens forståelser. Men når man først kommer i gang, giver det ekstremt god træning i at formidle disse. Det opfordres at alle rundt i landet samles, så vidt muligt, for at organisere samtalegrupper og gadeaktivisme. Det er en fremragende metode for at nå ud til den almindelige borger, der ikke selvstændigt opsøger nye samfundsløsninger. At brænde dvd'er og dele dem ud, er en hyppigt brugt og billig måde at sprede vores budskaber på.

Administrering af de igangværende projekter sker ved hjælp af et værktøj, hvormed alle kan interagere (se i menuen: "DELTAG! > Projekter"). Dette system gør det let at organisere hvad der skal laves, fordele arbejdet og holde hinanden opdateret med de forskellige projekters fremskridt. For at lære at bruge værktøjet er der lavet en tutorial video der forklare de vigtigste funktioner.

Derudover er tid brugt i forummet som regel godt investeret, da der konstant er spændende og inspirerende diskussioner vedrørende alle emner relateret til Zeitgeist-bevægelsen.

Du kan stille spørgsmål, komme med ideer og kommentere på nyheder, artikler og videoer. Vores bedste teknologiske værktøj til at organisere os er internettet. Du har fuld adgang til alt dette med en bruger på sitet.

Yderligere er der masser af materiale at se/læse på thevenusproject.com og thezeitgeistmovement.com.

Deltag her og på de internationale sites. Sæt dig ind i materialet, vis filmene, del din viden med venner, familie - måske endda fremmede.

Ved hjælp af knappen "publicer", der findes i toppen af bl.a. denne artikel, kan du nu udgive informationer fra thezeitgeistmovement.dk, som eksempelvis forståelser, nyheder og videoer på din myspace-, facebook- eller twitterprofil (m.fl.). Mange, som allerede er i Zeitgeist-bevægelsen, er ligeledes blevet introduceret via et af disse medier. Det er op til os at skabe opsigt - en bedre fremtid kommer ikke af sig selv.


Søg

Brugerstatistik

Antal Brugere: 704
Denne uge: 5 nye brugere
Lige nu har vi 43 gæster og
1 bruger online:

Information